Kommunikation
Kommunikation og IT A - Samfundsfag B
Det lærer du
Betydningen af at kunne kommunikere klart er brugbart på ethvert arbejdsmarked, og det lærer du på denne studieretning. I kommunikation og IT arbejder vi problemorienteret og løser konkrete kommunikationsopgaver. Vi arbejder blandt andet med målgrupper, websites og spiludvikling.
I samfundsfag B arbejder vi blandt andet med digitaliseringens betydning for samfundsudviklingen. Vi ser på, hvordan digitaliseringen påvirker danskernes hverdag, både i fritiden og på arbejdsmarkedet. Vi undersøger, hvordan den nationale lovgivning på området har udviklet sig, herunder hvordan internationale tendenser og forskellige interesseorganisationer har søgt at påvirke de politiske partier.
Studieretning: Kommunikation og IT A - Samfundsfag B
I kommunikation og IT A lærer du om forskellige kommunikationsformer som fx tekst, billede, lyd mv.
Du får forståelse for kommunikation, design og teknologi i IT-baserede og trykte medier, og du prøver at løse konkrete kommunikationsopgaver.
I samfundsfag B får du viden om sociologi, politik og økonomi og lærer at undersøge og dokumentere samfundsmæssige sammenhænge i og uden for Danmark. Du får træning i at diskutere og formidle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger på et fagligt grundlag.
STUDIERETNING
Kommunikation og IT A - Samfundsfag B
Kom og besøg os
Der er mange muligheder for at besøge os på Sydkysten Gymnasium.
Måske har du mulighed for at komme i brobygning eller på introkursus her.
I januar slår vi også dørene op og inviterer til orienteringsaften, hvor både lærere og elever står klar til at fortælle om skolen, miljøet og mulighederne.
Du er også meget velkommen til at besøge os på en almindelig skoledag og følge en klasse og få et indtryk af undervisningen.
Kontakt studievejlederen på Sydkysten Gymnasium, og lav en aftale om en besøgsdag.
Sydkysten Gymnasium har adresse på Vejlebrovej 65 i Ishøj
Studieretningen er for dig, der gerne vil tage en uddannelse inden for områderne kommunikation, formidling og samfund fx journalist, statskundskab eller kommunikation.
På ug.dk's "Adgangskortet" kan du læse om, hvilke uddannelser de forskellige studieretningers fagkombinationer giver adgang til.
Dine fag
I oversigten herunder kan du se studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. Når du har studieretningsfag på højt niveau, er de obligatoriske niveauer selvfølgelig inkluderet i det. Valgfagene har du mulighed for at vælge på kryds og tværs af uddannelserne.
- Studieretningsfag
- obligatoriske fag
- Valgfag
1.G | 2.G | 3.G |
---|