Gå til indhold

Uddannelsen som lokomotivfører

NEXT Uddannelse København samarbejder med virksomhederne i Danmark, der driver jernbanedrift om at udbyde uddannelsen som lokomotivfører.

NEXT udbyder uddannelsen som lokomotivfører i samarbejde med virksomheder, der driver jernbanedrift i Danmark. 

Der er tale om en særlig form for uddannelse, som tager 10 måneder, og hvor kursisterne skal være ansat i en virksomhed, der driver jernbanedrift, for at tage uddannelsen til lokomotivfører. 

Lokomotivførernes arbejde består i at betjene de forskellige lokomotiver hos en af de virksomheder, der driver jernbanedrift i Danmark. 

Man kan blive lokomotivfører i:  

  • S-tog 
  • Fjerntog  
  • Lokalbaner 

Hvis man arbejder som lokomotivfører ved S-togene, arbejder man i Københavnsområdet, er man lokomotivfører ved fjerntrafikken, kommer man rundt i hele landet. 

NEXT Uddannelse København samarbejder med følgende virksomheder om uddannelsen: 

  • Lokaltog 
  • DSB 
  • Arriva 
  • Nordjyske Jernbaner 
  • DB Cargo 
  • Midtjyske Jernbaner

Man skal være ansat ved en af ovenstående selskaber for at kunne tage uddannelsen.