Eux business
Valg af fagretning
På eux kombinerer du en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag
Går du i gang samme år, som du afslutter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløbets 1. del (GF1). Du kan også starte på GF1, hvis det er mindre end 2 år siden at du gik ud af 9. eller 10. klasse.
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.
Du binder dig ikke til at skulle vælge en uddannelse inden for den fagretning, du tager, og er du i tvivl om dit valg af fagretning, bruger vi de første to uger af grundforløb 1 til at hjælpe dig med at vælge rigtigt.
Fagretningen eux business ligger på Optagelse.dk under området ”kontor, handel og forretningsservice”.
Uddannelser
Fagretningen peger mod 5 uddannelser
EUX BUSINESS
Drømmer du om en karriere i en forretningsverden, på et kontor eller inden for handel?
Søg ind & opstart
Skolestart
- 12. august 2024
Ansøgningsfrist
- 13. august 2024 (til skolestart 12. august 2024)
Dine fag
For at klæde dig så godt som muligt på til at træffe dit valg af grundforløb 2 og videre uddannelse, introduceres du her til alle de specifikke uddannelsesfaglige fag, der ligger i din valgte fagretning.
Du får også fag som fx dansk, kommunikation, arbejdsplanlægning og metodelære. Du vil opleve, at alle de teoretiske fag spiller sammen med de faglige fag, så alt du lærer kan omsættes til praksis.
Du kommer i klasse med andre eux-elever, der har valgt samme fagretning, så I har et fælles undervisningsmiljø. Du bliver også en del af et fælles studiemiljø med sociale aktiviteter på tværs af eux-uddannelserne.
Her går du
Du kan læse eux-business i Ballerup, Ishøj eller på Frederiksberg.
Når du søger ind på fagretningen på Optagelse.dk, skal du vælge eux business under området ”kontor, handel og forretningsservice”.
Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning, som kan guide dig på vej.
Tlf.: 3388 0300.