Tandtekniker

Bliv tandtekniker

Links

Lær at arbejde med gips, guld, akryl og porcelæn

Uddannelsen som tandtekniker giver dig viden om de materialer, som du bruger i jobbet.

Tandteknikere arbejder med:

  • Gips
  • Guld
  • Akryl
  • Porcelæn

Du lærer at rådgive om materialer, pris og kvalitet.

Du undervises i en lang række spændende fag:

  • Anatomi
  • Tandmodellering
  • Arbejdsmiljø
  • CAD/CAM
  • Patienthåndtering
  • Hygiejne

Lav tandproteser, broer, bøjler til børn og guldkroner

Tandteknikere laver tandproteser, broer, bøjler til børn og guldkroner m.m.

De formgiver, lodder, pudser, polerer og designer tænder i et 3D-program. Bagefter fræses det på en computerstyret maskine.

Arbejdet kræver både teknisk snilde, kreative evner og en sans for detaljen.

Ansættelsen er ofte hos:

  • dentallaboratorier
  • kliniske tandteknikere
  • kommunal tandpleje
  • tandlægeskoler
  • tandlæger

 

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE TANDTEKNIKER

Hvorfor skal du læse til tandtekniker?

  • Du har mulighed for at tage dele af din uddannelse i udlandet.
  • Som tandtekniker får du mulighed for at bruge dine tekniske og kreative evner.
  • Der er gode muligheder for job, når du er udlært tandtekniker.

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.

Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 3 år.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 2,5 år.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra folkeskolen eller 10. klasse, så er grundforløb 1 (GF1) for dig

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mellem et halvt og to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2

Afsluttede du folkeskolen eller 10. klasse for over seks måneder siden, og ved du, hvad du vil, så er grundforløb 2 (GF2) for dig

Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt, og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet.

For dig der er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit.

Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.

Hovedforløb med læreplads

Links

Efter grundforløb 2 fortsætter du på hovedforløbet

For at komme videre til hovedforløbet er det dog et krav, at du har fundet en læreplads hos en relevant virksomhed. 

Hovedforløbet til tandtekniker varer ca. 2 år på trin 1 (herudover kan man bygge videre med trin 2) og veksler mellem skoleundervisning og læreplads. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

GRUNDFORLØB 2*

Ansøgningsfrist:
15. maj 2023 (til skolestart i august)

Skolestart:
14. August 2023

GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser

Skolestart:
25. januar 2023
14. august 2023


*Vi udbyder desværre ikke tandteknikeruddannelsen på grundforløb 2 med start i januar 2023.

Læreplads og oplæring

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og være i lære i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

Skoleoplæring

Tag din læreplads i skolens oplæringscenter, hvis du ikke kan finde en læreplads.

Skoleoplæring kan kombineres med læreplads i en virksomhed i kortere eller længere tid.

Hvis du er i skoleoplæring, skal du være indstillet på at forlade skoleoplæringen, hvis du får tilbudt en læreplads.

Der er særlige krav, der skal opfyldes for at få en plads i skoleoplæringen.

Læs hvilke krav du skal opfylde, for at få en plads i skoleoplæringen.

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark her.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 

Hvis du har en aftale om en læreplads, og aftalen inkluderer grundforløbet, så er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Inden du starter, er det vigtigt, at du har styr på ansøgningsproceduren. Du skal nemlig sende en motiveret ansøgning og andre bilag, da uddannelsen er en kvoteuddannelse med et begrænset antal pladser. 

Hvis du har fundet en læreplads og lavet en aftale, der inkluderer grundforløbet, er du garanteret en plads på uddannelsen - i de fleste tilfælde til den førstkommende skolestart, og ellers til den derefter.

Ansøgningsproceduren

Jeg har sikret mig en læreplads
Hvis du er så heldig, at lærepladsen er i hus, skal du sende uddannelsesaftalen til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Husk at sende originaludgaven og husk at den skal være underskrevet.

Jeg har ikke en læreplads, men vil gerne søge ind
For at komme i betragtning til en kvoteplads skal du, udover at opfylde de generelle adgangskrav, gøre følgende:

  1. Du skriver en motiveret ansøgning
  2. Dernæst søger du ind på uddannelsen via Optagelse.dk. Her vedhæfter du:
    * Din motiverede ansøgning
    * CV
    * Billeder af kreative ting du har lavet med hænderne - det hele gælder: Mad, ler, tegning, træ m.m.
    * Eksamensbeviser
    * Kursusbeviser og udtalelser, samt et billede af dig selv
  3. Hvis alt går godt, vil du blive indkaldt til en kvotesamtale, hvorefter du enten vil blive optaget eller få afslag. Hvis du ikke bliver indkaldt til en kvotesamtale, vil du få et afslag. Når vi har modtaget din ansøgning, skriver vi hurtigst muligt til dig i din e-Boks, så du ved, hvornår samtalerne ligger (typisk 2 uger efter ansøgningsfristen), og hvornår du kan forvente endeligt svar (omkring 3 uger efter ansøgningsfristen). 

 

Optagelseskriterier
Når vi prioriterer ansøgerne, sker det på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerfeltet, hvor vi lægger særligt vægt på i hvilken grad:

  • Du kan vise, at du har sat dig ind i uddannelsens indhold, og hvad den kræver
  • Du har undersøgt, hvad du vil bruge uddannelsen til
  • Du har erfaring med og ved, hvordan du løser opgaver i samarbejde med andre
  • Du kan lide at arbejde kreativt med hænderne (alt er gældende her: mad, ler, tegning, træ m.m. – upload gerne billeder af produkter el.lign.)
  • Din samlede adfærd er ansvarsfuld samt lever op til, hvad der forventes på uddannelsen og i branchen

Søg ind

Links

For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Health & Business, som ligger under hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik.

Har du brug for hjælp?
Det kan være lidt bøvlet og forvirrende at tilmelde sig en uddannelse på Optagelse.dk. Vi sidder derfor klar til at hjælpe dig på vej. Ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 og få hjælp og vejledning. 

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

PETER KAN HJÆLPE MED LÆREPLADSER

Få hjælp til at finde en læreplads

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for SKO

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

Her går du

Du kan tage uddannelsen i Herlev.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXTs 12 skoler.