Murer

Bliv murer

Links

Lær om murerteknik, fliseteknik og systemstillads

På uddannelsen som murer lærer du alle grundstenene i murerarbejdet.

Du lærer at håndtere de forskellige opgaver, og hvilke love, regler, miljø- og sikkerhedskrav der stilles til udførelsen af arbejdet.

Du undervises i fag som:

  • Murerteknik
  • Fliseteknik
  • Digitalt byggeri
  • Tegning
  • Systemstillads
  • Matematik, arbejdsmiljø samt byggeri og samfund.

Arbejd med fliser, mursten og teglsten

Uddannede murere arbejder med:

  • Fliser
  • Mursten
  • Teglsten af forskellig slags

En murer pudser facader og sætter fliser på vægge og gulve.

Murere har også forstand på at varmeisolere og at arbejde med tagsten.

Bliv selvstændig eller videreuddan dig

Uddannelsen som murer åbner mange døre. Du kan blive selvstændig murermester. Du kan også læse videre til kloakmester.

Læs videre til:

  • Byggekoordinator
  • Energiteknolog
  • Bygningskonstruktør

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE MURER

Hvorfor skal du læse til murer?

  • Der er gode muligheder for job efter uddannelse. Virksomheder står lige nu i kø for at få færdigudlærte murere til fast arbejde.
  • Du har mulighed for at blive selvstændig.
  • Du kan tage dele af din læreplads eller et forløb af undervisningen i udlandet.

Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.

Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 4,5 år.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 4 år.

Du får løn efter grundforløb 2, altså de resterende 3,5 år af din uddannelse, hvis du er ansat som lærling i en virksomhed.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra folkeskolen eller 10. klasse, så er grundforløb 1 (GF1) for dig

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.

Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mellem et halvt og to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2

Grundforløb 2

Afsluttede du folkeskolen eller 10. klasse for over seks måneder siden, og ved du, hvilken uddannelse du ønsker, så er grundforløb 2 (GF2) for dig.

Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet samt diverse grund-, erhvervs- og talentfag.

For dig er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit.

Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.

Hovedforløb med læreplads

Links

Efter grundforløb 2 fortsætter du på hovedforløbet
For at komme videre til hovedforløbet er det dog et krav, at du har fundet en læreplads hos en relevant virksomhed. 

Hovedforløbet til murer varer maks. 3 år og 5 måneder og veksler mellem skoleundervisning og læreplads. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser.

Skolestart:
25. januar 2023
14. august 2023

GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser.

Skolestart:
25. januar 2023
14. august 2023

Læreplads og oplæring

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og være i lære i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

Skoleoplæring

Tag din læreplads i skolens oplæringscenter, hvis du ikke kan finde en læreplads.

Skoleoplæring kan kombineres med læreplads i en virksomhed i kortere eller længere tid.

Hvis du er i skoleoplæring, skal du være indstillet på at forlade skoleoplæringen, hvis du får tilbudt en læreplads.

Der er særlige krav, der skal opfyldes for at få en plads i skoleoplæringen.

Læs hvilke krav du skal opfylde, for at få en plads i skoleoplæringen.

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark her.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 

Hvis du har en aftale om en læreplads, og aftalen inkluderer grundforløbet, så er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1) medmindre, du har en aftale om en læreplads – så starter du på din uddannelse med det samme. 

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Læs mere om fagretningen Building & Construction.

Er det mellem et halvt og to år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2. Hvis det er mere end 2 år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du kun vælge grundforløb 2.

Ansøgere over 25 år
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne.

Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser på Optagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til murer hedder Building & Construction og ligger under hovedområdet teknologi, byggeri og transport.

Hvis du er i tvivl, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

MØD TAL, DER ER MURERLÆRLING

Afspil videoen og lær mere om uddannelsen

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for SKO

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

Her går du

Du kan tage uddannelsen i Glostrup. Bus 500S går lige til døren.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXTs 12 skoler.