møbelpolstrer
Jeg ved alt... ...om uddannelse Hvad vil du vide?
Chat med NEXT
Næste skolestart 16. august - søg allerede nu!
Det kommer du til at arbejde med
En møbelpolstrer arbejder både med restaurering af gamle møbler og polstring af helt nye møbler.
I arbejdet samarbejder man med designere, arkitekter og møbelsnedkere i udviklingsprocessen af nye møbler. Uddannelsen giver færdigheder i at opbygge møblers polstring helt efter designerens eller kundens ønske.
Møbelpolstreren rådgiver kunderne om møbelstof og steltyper og så er ombetrækning en væsentlig del af arbejdet.
Nogle møbelpolstrere har specialiseret sig i fx handicapmøbler, lædermøbler, stilmøbler eller antikke møbler, hvor polstringen skal være i overensstemmelse med møblernes stil eller årgang.
Møbelpolstrer er et speciale indenfor uddannelsen boligmontering.
Grundforløbet foregår på NEXT, men hovedforløbet foregår på Skive Tekniske Skole.
Møbelpolstrer
Arbejd kreativt med specialdesign af møbelpolstring
Det lærer du
Som møbelpolstrer er du ofte med i hele processen fra den første kundekontakt til det færdige produkt.
Det er dig, der rådgiver kunden om alt fra materialevalg til kreative opgaveløsninger, så du skal have lyst til kundepleje og kunne forklare, tegne og polstre, så det lever op til kundens ønsker.
Det afspejles også i dine fag på skolen, hvor du bl.a. lærer om tegning, teknikker og proces.
Dit uddannelsesforløb
-
GF1 tager 20 uger og er for elever, der kommer direkte fra 9. klasse. Hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse for maks. 2 år siden, kan du også starte. På GF1 vælger du en fagretning, hvor du får almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til senere at vælge en GF2-uddannelse. Du skal vælge uddannelse, inden du er færdig med GF1.Grundforløb 1
-
GF2 tager 20 uger. Her starter elever, der har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år samt elever, der har afsluttet GF1. GF2 er målrettet hovedforløbet, hvor du får praksisnær og brugsorienteret undervisning samt diverse grund-, erhvervs- og talentfag.Grundforløb 2
-
Det første praktikforløb starter efter GF2. Her bliver du elev/lærling i en virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde. Aftalen med virksomheden kan gælde hele uddannelsens længde eller blot i en kortere periode (delaftaler). Du får løn under din praktik.1. praktikforløb
-
Skoleperioderne består af både obligatoriske fag og af valgfag. Valgfagene vælger du i fællesskab med virksomheden, med henblik på at få de mest relevante kompetencer med tilbage til praktikpladsen.1. skoleperiode
-
Jo længere du er i dit uddannelsesforløb, desto flere områder vil du beherske og samtidig få lov at udføre i virksomheden.2. praktikforløb
-
Den sidste skoleperiode afsluttes med en svendeprøve eller anden form for afgangseksamen.2. skoleperiode
-
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Du modtager svendebrevet, når du har bestået.Svendeprøve
*Skole og praktikforløb varierer alt efter uddannelse
Hvordan hænger dit uddannelsesforløb sammen
Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.
Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil.
Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.
Uddannelsen til møbelpolstrer varer cirka 4 1/2 år. Det veksler mellem skoleophold og praktik og afsluttes med en svendeprøve.
Bemærk: NEXT tilbyder kun grundforløbet til møbelpolstrer, men ikke hovedforløbet, som foregår på Skive Tekniske Skole.
Praktik
På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og praktikforløb, hvor du er i praktik i en virksomhed.
Nogle finder en praktikplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder praktikpladsen under eller efter grundforløbet.
Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads, men du kan få råd og vejledning om potentielle praktikpladser hos skolens praktikvejleder.
Der er mange praktikpladser blandt virksomhederne. Oftest er de dog ikke slået op, hvilket gør det svært at vide, om de søger en elev.
Det er derfor vigtig, at du selv retter henvendelse, udviser ihærdighed og fortæller, hvorfor de skal vælge dig.
Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også vælge at tage dit praktikophold i udlandet - både for en kortere og længere periode.
Adgangskrav
det skal du være opmærksom på, inden du kan starte
Hvis du skal starte på grundforløb 1 eller 2 skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik.
Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale.
Søg ind & opstart
GRUNDFORLØB 2
Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, såfremt der er ledige pladser.
Skolestart:
16. august 2021
24. januar 2022
GRUNDFORLØB 1
Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, såfremt der er ledige pladser.
Skolestart:
16. august 2021
24. januar 2022
direkte fra 9. klasse
Links
Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1) medmindre, du har en aftale om en praktikplads – så starter du på din uddannelse med det samme.
Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.
Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser på Optagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til møbelpolstrer hedder Media & Design og ligger under hovedområdet Teknologi, byggeri & transport.
Hvis du er i tvivl, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 3388 0300.
Du har ikke lige afsluttet folkeskolen
Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
Hvis det er mere end 2 år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 2.
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv). Det kan du læse mere om her.
Når du søger ind
Du søger ind på Optagelse.dk og vælger selve uddannelsen. Hvis du er i tvivl, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00.
Her går du
Uddannelsen ligger på vores adresse i Rødovre. Bus 132, 9A og 200s stopper tæt på adressen.
DET MED SU/LØN
Links
Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.
Har du en praktikaftale med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder.
Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.
Fremtidsmuligheder
Links
Nogle møbelpolstrere starter egen virksomhed. Man kan også uddannelse sig i virksomhedsledelse ved at tage en uddannelse til håndværksmester.
Det er muligt at supplere med kurser gennem AMU-uddannelser indenfor området Bolig- og autointeriørmontering.
Nogle læser videre til designteknolog, e-designer, driftsteknolog eller produktionsteknolog.
Andre har også kigget på