Autosadelmager

Bliv autosadelmager

Links

Lær at arbejde med autopolstring

Som autosadelmager skal du lære at arbejde med autopolstring og formgive nyt læderindtræk og interiør til biler, både og andre transportmidler.

På uddannelsen undervises du i en række spændende fag.

Du undervises i:

  • Fagtegning
  • Design og materialeforståelse
  • Informationsteknologi
  • Brandkrav
  • Iværksætteri og innovation
  • Salg og service

Undervisningen byder også på emner som sikkerhed, samt anatomi, da du jo skal være i stand til at designe og bygge sæder, der både er sikre og komfortable.

Grundforløbet foregår på NEXT. Hovedforløbet foregår på Skive College.

Arbejd med autopolstring, kabiner og kalecher

En autosadelmager arbejder med autopolstring og formgiver nyt læderindtræk og interiør til biler, både og andre transportmidler.

Uddannede autosadelmagere kan også restaurere dørsider, kabiner, lofter samt bil- og motorcykelsæder.

Autosadelmageren fremstiller hynder og kalecher til både, og nogle udformer også individuelle sædeløsninger til mennesker med forskellige bevægelseshandicap.

Bliv selvstændig autosadelmager.

Læs videre håndværksmester, designteknolog eller e-designer

Som autosadelmager kan videreuddanne dig.

Uddan dig i virksomhedsledelse ved at tage uddannelsen Ledere af håndværksvirksomheder eller mesteruddannelsen.

Læs videre til:

  • Designteknolog
  • E-designer
  • Driftsteknolog
  • Produktionsteknolog.

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE AUTOSADELMAGER

Hvorfor skal du læse til autosadelmager?

  • Du kan tage dele af din læreplads eller et forløb af undervisningen i udlandet.
  • Du kan blive selvstændig autosadelmager.
  • Det er dig, der rådgiver kunden om alt fra materialevalg til kreative opgaveløsninger. Du får lov til at tegne, formgive og designe efter kundens ønsker.

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Uddannelsen til autosadelmager varer cirka 4 1/2 år. Det veksler mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en svendeprøve.

Bemærk: NEXT tilbyder kun grundforløbet til autosadelmager, men ikke hovedforløbet, som foregår på Skive College.

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem, der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt, og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist
31. juli 2024 (til skolestart i august 2024)
15. december 2024 (til skolestart i januar 2025)

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025


GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist
Frist for skolestart i august 2024: 5. august 2024
Frist for skolestart i januar 2025: Du kan søge uddannelsen op til 2 uger efter skolestart

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025

Læreplads og oplæring

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og læreplads i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

 

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark om uddannelserne.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 

Hvis du har en aftale om en læreplads, og aftalen inkluderer grundforløbet, så er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1), medmindre du har en aftale om en læreplads – så starter du på din uddannelse med det samme. 

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Læs mere om fagretningen Media & Design.

Er det mellem et halvt og to år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2. Hvis det er mere end 2 år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du kun vælge grundforløb 2.

Ansøgere over 25 år
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne.

Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser på Optagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til autosadelmager hedder Media & Design og ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Hvis du er i tvivl, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for Skoleoplæring

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

BESØG OS

Besøg autosadelmager uddannelsen, og bliv klogere på dit uddannelsesvalg

Her går du

Du kan tage uddannelsen i Rødovre.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXT's 12 skoler.