Elevhåndbog for 10. klasse på NEXT
I elevhåndbogen finder du nyttig information om det år, du går i 10. klasse. Du kan læse om vores studietur, opstart og de studieregler, der er vigtige at kende til, når du starter hos os.
I elevhåndbogen finder du nyttig information om det år, du går i 10. klasse. Du kan læse om vores studietur, opstart og de studieregler, der er vigtige at kende til, når du starter hos os.
Grundlaget for elevhåndbogen er NEXTs værdisæt med fokus på at sikre, at 10. klasse på NEXT danner rammer for et trygt og rummeligt læringsmiljø, hvor der er plads til alle.
I elevhåndbogen er defineret:
På Itslearning kan du tilgå materialer i det enkelte fag og du kan også få et overblik over, hvilke opgaver eller lektier du har for. Lærere kan desuden bruge platformen til at kommunikere med dig.
Det er kun elever, der kan tilgå Itslearning med et login de får udleveret ved skolestart.
På Studica kan du se dit skema og få et overblik over dit fravær. Det er kun elever, der kan tilgå Studica med et login de får udleveret ved skolestart.
På Skoleintra foregår al kommunikation med forældre. Her skal forældre også syge- og raskmelde deres børn ved sygdom.
Hvis forældre oplever udfordringer med at logge ind på Forældreintra, bedes de i første omgang rette henvendelse til deres barns kontaktlærer.
Computeren er en stor del af undervisningen. Derfor skal du medbringe din egen computer, når du er i skole. Hvis du ikke selv har en computer, kan du låne en af skolens computere, mens du er i skole.
På skolen arbejder vi med Office 365. Som elev på NEXT kan du downloade programmerne gratis.
Du har adgang til internettet fra din egen bærbare computer via skolens trådløse net. Når du starter, får du udleveret brugernavn og adgangskode.
Det er ikke tilladt at gøre noget ulovligt ved opkobling på skolens net.
I løbet af året skal du på studietur sammen med din årgang. Det er oftest en studietur til udlandet, og der vil være en egenbetaling på ca. 1500 kr.
Hvis du fylder 18 år i løbet af 10. klasse, kan du søge om SU.
SU søges via minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.
Inden du kan søge SU, skal du oprettes på su.dk. Det gør vores SU-team. Skriv en mail til suadm@nextkbh.dk, og oplys dit navn og CPR-nummer. Så sørger SU-teamet for, at du kan søge.
Du kan få SU efter det kvartal, hvor du fylder 18 år. Det vil sige, at hvis du fx fylder 18 år den 15. januar, så kan du få SU fra 1. april. Du kan ansøge om SU en måned før, du er berettiget til at modtage SU.
Hvis uddannelsesvejlederen og dine lærere vurderer, at du ikke er studieaktiv og for eksempel har højt ulovligt fravær, kan din SU blive stoppet i en periode, og du vil først modtage SU igen, når dit fravær er bragt i orden.
På NEXT er der vedtaget nogle generelle studie- og ordensregler. Reglerne gælder alle elever og har til formål at sikre, at 10. klasse NEXT danner ramme om et trygt og godt læringsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden.
I det følgende kan du læse vores studie- og ordensregler.
Har du behov for at klage over afgørelser, der eksempelvis handler om:
skal du sende din klage til uddannelsesleder Nanna Toft på nto@nextkbh.dk. Det skal ske senest to uger efter afgørelsen.
Hvis NEXT/uddannelseslederen ikke giver dig medhold i din klage, kan du vælge at videresende klagen til kommunalbestyrelsen sammen med NEXTs bemærkninger.
Inden din klage og evt. bemærkninger sendes til kommunalbestyrelsen, får du besked om NEXTs bemærkninger. Hvis du ikke er enig i disse, har du 1 uge til at fortælle, hvorfor du er uenig.
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.