Luk

Kontakt os

Rektor, Rasmus Dietz

Københavns Mediegymnasium

Luk

har du spørgsmål?

Københavns Mediegymnasium

Thomas Haack , Studievejleder

Pernille Frøling , Vicerektor

Rasmus Dietz , Rektor

Københavns Mediegymnasium

Københavns Mediegymnasium

Vi er et moderne gymnasium centralt placeret på Frederiksberg. Hos os vil du opleve et kreativt og aktivt internationalt studiemiljø med et stærkt fællesskab og en høj faglighed.

Vi er specialiserede i medier og bruger film, internet, spil og sport som en integreret del af vores undervisning.

Orienteringsaften 2023

Til januar slår vi dørene op til vores årlige orienteringsaftner.

Du kan møde både gymnasielærere og elever og høre mere om, hvordan det er at gå på Københavns Mediegymnasium.

Kom og mød os til én af vores orienteringsaftener:

  • 19. januar kl. 18-20
  • 28. januar kl. 14-16

LIVET PÅ MEDIEGYM

Følg en typisk skoledag

STUDIERETNINGER

Vælg den studieretning, der passer til dig

SAMARBEJDE MED MEDIER OG STUDIETURE

Bliv klogere på htx og Københavns Mediegymnasium

  • +

    Hvad lærer jeg på htx?

    På htx lærer du – udover det faglige - at arbejde på forskellige måder.

    Nogle gange skal du være en del af en gruppe, og andre gange skal du arbejde selvstændigt. Du vil veksle imellem almindelig klasseundervisning, selvstændig research samt værksteds- og laboratorieforsøg.

    Det træner din fleksibilitet og omstillingsevne. Ofte skal du selv finde en problemstilling, forsvare denne, og så skal du lave en god løsning på dit problem. Det handler ikke altid om at få stillet en opgave, der "bare" skal løses bedst muligt. Du lærer selvstændigt at kunne finde på og løse opgaverne. Det er der nemlig brug for ude i virkeligheden.

    Din studentereksamen skal kunne bruges med det samme!

  • +

    Hvordan er uddannelsen bygget op?

    En htx-uddannelse varer i alt 3 år. Den begynder med et grundforløb på 3 måneder, der er fælles for alle elever.

    På grundforløbet vil du stifte bekendtskab med skolens værksteder og laboratorier. Den viden får du rigtig god brug for senere i uddannelsen, når du skal føre dine idéer ud i praksis. Idéen med grundforløbet er at introducere dig til den særlige undervisning og pædagogik, som htx anvender.

    I resten af den 3-årige uddannelse følger du den studieretning, du har valgt. Forskellene ligger i, hvilke obligatoriske fag der kræves, og hvilke studieretninger der udbydes.

  • +

    Hvad er de særlige fag på htx?

    Når du går på htx, har du nogle fag, som ikke findes på hverken hhx eller stx.

    Profilfagene på htx hedder teknologi og teknikfag. Begge fag handler om at løse reelle samfundsproblemer ved hjælp af teknologi.

    Teknologi

    Teknologifaget har du på første og andet år. Alle studieretninger arbejder ud fra det samme brede projektoplæg. Det kan fx være: genbrug, transport eller sikkerhed. Din opgave er at finde på både problemstilling og problemløsning. 

    Teknikfag

    På tredje år skal du have et teknikfag. Faget sammenfatter de mange ting, du har lært på uddannelsen. I teknikfaget har du for alvor mulighed for at fordybe dig i både teori og praksis. Du kan specialisere dig yderligere inden for din studieretning, men det er ikke et krav. Valget er frit – og det er dit.

  • +

    Hvad er teknikfag?

    Fagets kodeord er idégenerering, produktudvikling, problemløsning, projektarbejde, laboratorie- og værkstedsarbejde. Det er med andre ord et innovativt og praktisk fag

  • +

    Hvilke obligatoriske fag skal jeg have på htx?

    På htx skal du have en række obligatoriske fag, som er ens, uanset hvilken studieretning du vælger.

    A, B og C viser hvor mange år, du har et fag:

    • A = 3 år
    • B = 2 år
    • C = 1 år

    En undtagelse er profilfaget teknikfag, som er et A-niveaufag, der kun ligger i 3.g. Det fylder 10 lektioner om ugen.

    Ud over obligatoriske fag skal du vælge studieretningsfag og valgfag.

    De obligatoriske fag på htx er:

    • Dansk A
    • Teknikfag A
    • Engelsk B
    • Fysik B
    • Idehistorie B
    • Kemi B
    • Matematik B
    • Teknologi B
    • Biologi C
    • Kommunikation IT C/ Informatik C
    • Samfundsfag C
  • +

    Skal man have sprog på htx?

    På htx er engelsk det eneste obligatoriske fremmedsprog. Men på Sukkertoppen udbyder vi både tysk og fransk, som du kan vælge, hvis du har lyst til at dygtiggøre dig i sprog.

  • +

    Er der meget projektarbejde på htx?

    Ja, især i fagene teknologi og teknikfag, hvor man arbejder med problemløsning og produktudvikling.

  • +

    Er der gruppeeksaminer på htx?

    I projektfag som fx teknologi og teknikfag er der gruppeeksamen.

  • +

    Hvad er STEM?

    Science
    Technology
    Engineering
    Mathematics

    STEM er en forkortelse for ordene Science, Technology, Engineering og Mathematics, eller på dansk naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

    STEM-kompetencer er efterspurgt i hele verden, og mange mennesker ser uddannelser inden for STEM som en måde at sikre viden og handlemuligheder til at kunne redde mennesker i nød samt udvikle innovative løsninger på verdens store udfordringer som fx vand og klima. 

    På de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark er der flere end 450 STEM-uddannelser, så der er meget at vælge mellem. Måske brænder du for at udvikle apps eller ny medicin, bygge robotter eller designe vindmøller? Så er en STEM-uddannelse noget for dig.

    Københavns Mediegymnasiums mangfoldighed af studieretninger har fokus på de vigtige STEM-kompetencer og giver adgang til alle videregående uddannelser, såvel bachelorstudierne som professionsbachelorer og akademiuddannelser.

  • +

    Hvad kræver det at blive optaget på htx?

    For at blive optaget på htx direkte efter 9. klasse skal du som udgangspunkt opfylde følgende. Du skal:

    • Være vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse
    • Bestå folkeskolens afgangseksamen
    • Få mindst 5,0 i gennemsnit af karaktererne i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen
    • Have fulgt undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse, fx tysk eller fransk
    • Senest 1. marts sende din ansøgning via www.optagelse.dk
  • +

    Kan jeg søge ind, hvis jeg ikke er erklæret uddannelsesparat?

    Opfylder du ikke adgangskravet til en gymnasial uddannelse, eller søger du efter fristen 1. marts, kan du komme til en optagelsesprøve.

    Når du søger via optagelse.dk, vil du få information om, at du skal til optagelsesprøve. Efter optagelsesprøven skal du til en samtale.

GODT STUDIEMILJØ

Fester og events er en vigtig del af det sociale liv på skolen. Som elev er du selv med til at arrangere festerne. Der er også fredagscaféer cirka hver 14. dag. 

Er du til Counter-Strike, League of Legends osv., så får du rig mulighed for at prøve dine evner af mod dine venner. Hver måned arrangerer eleverne nemlig LAN-party.

FUT DRAFT OG INTERAKTIV RUNDVISNING

SØG OM OPTAGELSE

Læs mere om, hvordan du bliver optaget på KMG

KONTAKT OS

Har du spørgsmål? Kontakt vores studevejledere

HER FINDER DU OS

Julius Thomsens Gade 5
1974 Frederiksberg C
Hent rutevejledning

Københavns Mediegymnasium ligger lige ved Forum og metroen.