Kommunikation
Kommunikation & IT A - Programmering B eller Matematik A - Programmering B
Det lærer du
På Vestskoven HTX findes der to studieretninger indenfor kommunikation og programmering: Kom-It A og Programmering B samt Matematik A og Programmering B. Vælger du en af de to studieretninger, er det oplagt at læse videre til f.eks. spildesigner eller en af de mange uddannelser på IT Universitetet eller DTU.
Med studieretningen Kom-IT A og Programmering B vil du i en kombination af teori og praksis opnå en unik forståelse af it-kommunikation og webdesign. Du vil også lære om den bagvedliggende programmering, der ligger til grund for websider, programmer og spil. Du vil opnå praktisk kendskab til forskellige programmeringssprog og du vil udvikle apps, hjemmesider og spil.
Med studieretningen Matematik A og Programmering B er der et naturligt samspil mellem matematik og programmering, idet metoderne og emnerne i begge fag understøtter hinanden. Du vil blandt andet arbejde med forskellige former for kodning og robotprogrammering. Du kommer til at arbejde med matematiske teorier og deres anvendelse, og matematikken giver dig et godt grundlag for at arbejde med faget programmering. Eksempelvis lærer du nødvendige matematiske metoder indenfor rumgeometrien, og i programmering benytter man sig af denne viden til at bevæge objekter i spil. Du kommer også til arbejde med styring af robotter og vil få et indblik i moderne robotteknologi.
Studieretning 1: Kommunikation og IT A - Programmering B
Studieretning 2: Matematik A - Programmering B
I kommunikation & IT A lærer du om forskellige kommunikationsformer som fx tekst, billede, lyd mv.
Du får forståelse for kommunikation, design og teknologi i IT-baserede og trykte medier, og du prøver at løse konkrete kommunikationsopgaver.
I programmering B lærer du om alle sider af programmering, fra brugen af programmeringssprog til konkret udvikling af et program.
Du præsenteres for mindst ét programmeringssprog og udvikler din forståelse af sproget ved at eksperimentere med varianter af enkle programmer.
I matematik A opnår du forståelse for matematiske metoder, teorier og modeller.
Du lærer at udføre matematiske ræsonnementer og beviser og får træning i at løse matematiske opgaver med relevans for fx teknologi og naturvidenskab.
Med en htx-uddannelse i bagagen har du adgang til mange spændende uddannelser.
Du kan læse mere om, hvilke uddannelser de forskellige studieretningers fagkombinationer giver adgang til på ug.dk's "Adgangskortet".
STUDIERETNING
Kommunikation og IT/Matematik A - Programmering B
Kom og besøg os
Der er mange muligheder for at besøge os på Vestskoven Gymnasium. Måske har du mulighed for at komme i brobygning eller på introkursus her.
I januar slår vi dørene op og inviterer til infoaften, hvor både lærere og nuværende elever står klar til at fortælle om skolen, miljøet og mulighederne.
Du er også meget velkommen til at besøge os på en almindelig skoledag og følge en klasse, så du på egen krop kan få et indtryk af undervisningen.
Kontakt studievejlederne på Vestskoven Gymnasium og lav en aftale om en besøgsdag.
Vestskoven Gymnasium har adresse på Liljens Kvarter 6 i Albertslund
VESTSKOVEN GYMNASIUM
Vestskoven Gymnasium giver mig så meget mere end en uddannelse
Dine fag
I oversigten herunder kan du se studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. Når du har studieretningsfag på højt niveau, er de obligatoriske niveauer selvfølgelig inkluderet i det. Valgfagene har du mulighed for at vælge på kryds og tværs af studieretningerne.
- Studieretningsfag
- obligatoriske fag
- Valgfag
1.G | 2.G | 3.G |
---|