Hjælp andre med at komme i form
På fitnessuddannelsen lærer du at hjælpe andre med at komme i fysisk god form, træne kroppen og leve sundt.
Du får viden om kroppens anatomi, kredsløb og funktioner samt de forskellige energisystemer.
Du lærer alt om styrke-, mobilitets- og konditionstræning og om hvordan, du laver træningsprogrammer til forskellige målgrupper. Samtidig lærer du også om ernæring og sundhed, instruktionsteknik og coaching.
Efter grundforløb 2, kan du blive instruktør på blandt andet:
- indoor cycling
- funktionel
- outdoor og TRX
Få også indsigt i virksomhedsdrift, administration, salg og kundeservice gennem fag som:
- afsætning
- erhvervsøkonomi
- event
Læs mere om Danmarks officielle fitnessuddannelse, som tilbydes på NEXT.
Arbejd i fitnesscentre og større private eller offentlige virksomheder
Som færdiguddannet på fitnessuddannelsen kan du arbejde mange forskellige steder.
Arbejd i:
- fitnesscentre
- større private eller offentlige virksomheder
- eller du kan starte dit eget firma
Jobbet går ud på at motivere kunder, brugere og borgere til bevægelse.
I fitnessbranchen udføres også en del administrativt og praktisk arbejde i fitnesscentret.
Tag en master i idræt og velfærd
Med fitnessuddannelsen kan du læse videre til en masteruddannelse i idræt og velfærd.
Som færdiguddannet kan du supplere med en række private betalingsuddannelser og kurser, som udbydes af de store kæder af fitnesscentre.
Uddannelsen har statens blåstempel i modsætning til de mange private udbydere, der mod betaling tilbyder fitnesskurser. Denne uddannelse er din, kundernes og fitnessbranchens garanti for kompetent og professionel instruktion, vejledning og service.