Film- og TV-produktionstekniker
Bliv film- og TV-produktionstekniker
Lær at anvende teknikker indenfor film og tv
Film- og tv-produktionsuddannelsen lærer dig at anvende de nyeste teknikker indenfor film- og tv-produktion.
Du lærer at arbejde med levende billeder - typisk med videoer, tv eller film.
På skolen lærer du at planlægge, optage og færdiggøre en produktion. Uddannelsen er bred, teknisk og kreativ.
Arbejd med kameraets og teknikkens muligheder
Film- og tv-produktionsteknikere har fingrene i alle dele af en film-, video- og tv-produktion. De planlægger, optager og færdiggør produktionen.
Arbejd med kameraets og teknikkens muligheder. Arbejd også med lys, lyd og redigering.
Bliv ansat på tv-stationer og produktionsselskaber, hvor arbejdet primært handler om afvikling af programmer.
Film- og tv-produktionsteknikere arbejder også freelance.
Læs videre til multimediedesigner og tv-tilrettelægger
Supplér din uddannelse med AMU-kurser indenfor foto-, film-, tv- og redaktionel produktion.
Læs videre til:
- Multimediedesigner
- medieproduktion og ledelse
- multiplatform storytelling and production
- visuel kommunikation
- tv- og medietilrettelægger
3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE FILM- OG TV-PRODUKTIONSTEKNIKER
Hvorfor skal du læse til film- og TV-produktionstekniker?
- Mens du læser på NEXT Uddannelse København på Rebslagervej bliver du en del af et kreativt miljø, hvor bl.a. fotografer, mediegrafikere og møbelsnedkere holder til.
- Tag et skoleophold eller dele af din læreplads i udlandet.
- Som uddannet kan du arbejde som fastansat eller freelancer på et filmselskab, tv-selskab, reklamebureau og mange andre steder.
Dit uddannelsesforløb består af grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb.
Starter du på grundforløb 1 varer uddannelsen 5,5 år.
Starter du på grundforløb 2 varer uddannelsen 5 år.
Grundforløb 1
Kommer du direkte fra folkeskolen, så er grundforløb 1 (GF1) for dig
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, hvor du på 20 uger afprøver flere forskellige fag, så du kan finde det område, som du brænder for. Dansk, matematik og engelsk er obligatoriske fag, som du finder på alle fagretninger.
Du kan dog selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, hvis det er mere end seks måneder siden, at du gik ud af 9. klasse, og højst to år siden at du afsluttede 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end to år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, kan du kun starte på grundforløb 2.
Grundforløb 2
Afsluttede du folkeskolen for over seks måneder siden, og ved du, hvilken uddannelse du ønsker, så er grundforløb 2 (GF2) for dig
Grundforløb 2 varer 20 uger og er målrettet den uddannelse, du har valgt og giver dig færdigheder til at komme på hovedforløbet.
For dig der er over 25 år
Hvis du er fyldt 25 år og er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, får du i forbindelse med din opstart på uddannelsen en realkompetencevurdering. Her kigger man på din erhvervserfaring og ser på, om du kan få noget merit.
Alt efter din erfaring skal du starte på grundforløb 2 eller direkte på hovedforløbet.
Hovedforløb med læreplads
Efter grundforløb 2 fortsætter du på hovedforløbet
For at komme videre til hovedforløbet er det dog et krav, at du har fundet en læreplads hos en relevant virksomhed.
Din læreplads og dine interesser afgør hvilket speciale, du skal tage på hovedforløbet:
- Film- og tv-assistent (trin 1): Hovedforløbet tager 2 år.
- Film- og tv-produktionstekniker (trin 1+2): Hovedforløbet tager 4 ½ år.
GRUNDFORLØB 2
Ansøgningsfrist:
1. maj 2022 (til skolestart i august)
15. november 2022 (til skolestart i januar)
Skolestart:
15. august 2022
25. januar 2023
GRUNDFORLØB 1
Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser.
Skolestart:
15. august 2022
25. januar 2023
Læreplads og oplæring
På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og læreplads i en virksomhed.
Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.
Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.
Læs mere om oplæring og lærepladser.
Oplæring i udlandet
Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.
Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.
Læs mere om oplæring i udlandet.
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.
Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.
Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.
For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat.
Hvis du har en læreplads, inden du starter, er du garanteret optagelse på grundforløb 2.
Inden du starter, er det vigtigt, at du har styr på ansøgningsproceduren. Du skal nemlig sende en motiveret ansøgning og andre bilag, da uddannelsen er en kvoteuddannelse med et begrænset antal pladser.
Hvis du er så heldig at have en læreplads, er du garanteret en plads på uddannelsen - hvis ikke til den førstkommende skolestart, så til den næste.
Ansøgningsprocedure
Jeg har sikret mig en læreplads
Hvis du er så heldig, at lærepladsen er i hus, skal du sende uddannelsesaftalen til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Husk at sende originaludgaven og husk at den skal være underskrevet.
Jeg har ikke en læreplads, men vil gerne søge ind
For at komme i betragtning til en kvoteplads skal du, udover at opfylde de generelle adgangskrav, gøre følgende:
- Du skriver en motiveret ansøgning
- Dernæst søger du ind på uddannelsen via Optagelse.dk. Her vedhæfter du:
* Din motiverede ansøgning
* CV
* Eventuelle links til filmprojekter du har lavet
* Eksamensbeviser
* Kursusbeviser og udtalelser, samt et billede af dig selv - Hvis din samlede ansøgning er blandt de bedste, vil du blive indkaldt til en samtale og efter denne enten blive optaget eller få afslag. Alle ansøgere modtager et svar på deres ansøgning efter ansøgningsfristen i deres e-Boks.
OBS: Billed- og filmmateriale skal laves som et link til server eller hjemmeside, da vi ellers ikke har mulighed for at åbne filerne.
Optagelseskriterier
Når vi prioriterer ansøgerne, sker det på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerfeltet, hvor vi lægger særligt vægt på i hvilken grad:
- Du kan vise, at du har sat dig ind i uddannelsens indhold, og hvad den kræver
- Du har erfaring med og ved, hvordan du løser opgaver i samarbejde med andre
- Du har undersøgt fremtidige muligheder for at få en læreplads
- Din samlede adfærd er ansvarsfuld og lever op til, hvad der forventes på uddannelsen og i branchen
- Du kan demonstrere et godt kendskab til branchen eller evt. har erfaring inden for branchen
- Du er i stand til at sætte dig ind i og bruge nye IT-programmer
Søg ind
Links
For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk
Kommer du direkte fra 9. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Media & Design, som ligger under hovedområdet Teknologi, byggeri & transport.
Har du brug for hjælp?
Det kan være lidt bøvlet og forvirrende at tilmelde sig en uddannelse på Optagelse.dk. Vi sidder derfor klar til at hjælpe dig på vej. Ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 og få hjælp og vejledning.
NEXT Uddannelsesrådgivning
Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.
Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk
SU-teamet
Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.
Fang dem på 33 88 07 20 eller på suadm@nextkbh.dk
NEXT Skoleoplæringscenter
Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:
35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk
Oplæring i udlandet
Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.
Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene
Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige
Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for SKO
NEXT Virksomhed
Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.
Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter
Andre spørgsmål?
Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:
33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk
Her går du
Uddannelsen ligger 5 min. gang fra Nørrebro Station.
NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER
Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?
Røgfri skoletid
NEXT har indført røgfri skoletid.
Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXTs 12 skoler.