Lær at arbejde med strøm til lys, maskiner og computere
Uddannelsen som elektriker giver dig grundlæggende viden om arbejdet med strøm til lys, maskiner, computere, alarmer m.fl.
Du lærer, hvordan elektriske produkter og systemer virker, så du kan rådgive kunderne om valg af installationer.
Lær også at finde fejl og reparere dem. Du lærer også installere nye systemer.
Som elektriker arbejder du med strøm, hvilket kan være farligt. Det kræver både stor viden, overblik og god fysik at være elektriker. Derfor lærer du om regler for området og arbejdsmiljø.
Fortsæt efter 2 år, og bliv installationsmontør.
Som installationsmontør lærer du at:
- arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område
- arbejde med kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech
NEXT tilbyder grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Hovedforløbet skal tages på en anden skole.
Installer og vedligehold el-installationer og computerstyrede elsystemer
Elektrikere arbejder med elektriske installationer, fx stikkontakter, telefon- og alarmanlæg eller computernetværk.
De laver strøm til lys i nye bygninger eller reparerer og skifter ledninger og kontakter til strøm i ældre boliger.
En elektriker installerer og vedligeholder computerstyrede elsystemer som fx computernetværk, industrirobotter og telefon- og alarmanlæg.
Rådgivning om valget af elektriske løsninger er også en elektrikers opgave.
Arbejd som ansat i offentlige og private virksomheder eller for en privat elinstallatør.
De almindelige arbejdsområder er belysning i byggeri og styring af it-, telefon- og overvågningsanlæg.
Læs videre til it-teknolog, energiteknolog og bygningskonstruktør
Som elektriker kan du læse videre.
Læs videre til:
- Miljøteknolog
- it-teknolog
- automationsteknolog
- byggekoordinator
- driftsteknolog
- energiteknolog
- VVS-installatør
- Produktionsteknolog
- Bygningskonstruktør