Health & Business

Valg af fagretning

Går du i gang samme år, som du afslutter 9. klasse, skal du starte på grundforløbets 1. del (GF1). Du kan også starte på GF1, hvis det er mindre end 2 år siden at du gik ud af 9. eller 10. klasse.

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Du binder dig ikke til at skulle vælge en uddannelse inden for den fagretning, du tager, og er du i tvivl om dit valg af fagretning, bruger vi de første to uger af grundforløb 1 til at hjælpe dig med at vælge rigtigt.

Fagretningen health & business ligger på Optagelse.dk under området ”Omsorg, sundhed & pædagogik”.

IDA LÆSER HEALTH & BUSINESS OG VIL VÆRE FRISØR

Afspil videoen, og lær mere om uddan-nelsen

Dine fag

For at klæde dig så godt som muligt på til at træffe dit valg af grundforløb 2 og videre uddannelse, introduceres du her til alle de specifikke uddannelsesfaglige fag, der ligger i din valgte fagretning.

Du får også fag som fx dansk, kommunikation, arbejdsplanlægning og metodelære. Du vil opleve, at alle de teoretiske fag spiller sammen med de faglige fag, så alt du lærer kan omsættes til praksis.

Du kommer i klasse med andre elever, der har valgt samme fagretning, så I har et fælles undervisningsmiljø. Du bliver også en del af et fælles studiemiljø med sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne.

ADGANGSKRAV

Dansk og matematik skal være bestået

KONTAKT

Har du spørgsmål? Kontakt uddannelsesrådgivningen

Søg ind & opstart

Skolestart grundforløb 1

  • 15. august 2022
  • 25. januar 2023

Ansøgningsfrist

  • Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser

Forælderunderskrift

Er du forælder til en ung under 18 år, der har lavet en ansøgning på Optagelse.dk?

Husk at dit barns ansøgning skal underskrives af dig som forælder. Dette kan du gøre på Optagelse.dk med dit NemID.

Læs mere om, hvordan du underskriver dit barns ansøgning til uddannelse.

Har du spørgsmål, kan du ringe til Optagelse.dks support på 70 21 21 51.

OPTAGELSE

Søg uddannelsen via Optagelse.dk

Når du søger ind på fagretningen på Optagelse.dk, skal du vælge health & business under området ”Omsorg, sundhed & pædagogik”.

Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål, så ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 - de guider dig med glæde videre.

Her går du

Du kan tage uddannelsen i Ishøj eller på Nørrebro.