Gulvlægger

Bliv gulvlægger

Links

Lær om linoleums-, træ-, vinyl-, beton- og epoxygulve samt fugefri gulve

På uddannelsen som gulvlægger lærer du at arbejde med:

  • Linoleumsgulv
  • Trægulv
  • Vinylgulv
  • Beton- og epoxygulve og fugefri gulve

Du får undervisning i at starte din egen virksomhed.

Grundforløbet foregår på NEXT. Hovedforløbet foregår på Mercantec i Viborg.

Arbejd med gulve, undergulve og overfladebelægninger på gulve

En gulvlægger opretter og støber undergulve. De lægger overfladebelægninger på gulve, trapper og borde.

Som gulvlægger er det vigtigt, at du har sans for helheder. Gulvet skal nemlig passe til resten af rummet. Læg mønstre og afstem farver, så de passer til vægge, gardiner og møbler.

Læs videre håndværksmester, byggekoordinator og energiteknolog

Som gulvlægger kan du videreuddanne dig i virksomhedsledelse ved at tage en uddannelse til håndværksmester.

Læs videre til:

  • Byggekoordinator
  • Energiteknolog
  • Bygningskonstruktør
  • Bygningsingeniør

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE GULVLÆGGER

Hvorfor skal du læse til gulvlægger?

  • Der er gode muligheder for job i fremtiden. Gulvlæggeruddannelsen er en uddannelse, hvor arbejdsgiverne forventer et stort behov for arbejdskraft.
  • Du kan tage dele af din læreplads eller et forløb af undervisningen i udlandet.
  • Du kan blive selvstændig gulvlægger.

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem, der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt, og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Hovedforløb

Hovedforløbet til gulvlægger varer cirka 3 ¼ år. Det veksler mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en svendeprøve.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist:
1. oktober (til skolestart i oktober)
15. november (til skolestart i januar)
26. marts (til skolestart i april)

Skolestart:
24. oktober 2022
25. januar 2023
11. april 2023
14. august 2023

GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, så længe der er ledige pladser 

Skolestart:
25. januar 2023
14. august 2023

Læreplads og oplæring

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og læreplads i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

 

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark her.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 

Hvis du har en aftale om en læreplads, og aftalen inkluderer grundforløbet, så er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Inden du starter, er det vigtigt, at du har styr på ansøgningsproceduren. Du skal nemlig uploade en udfyldt ansøgningsskabelon og et CV. 

Hvis du er så heldig at have en læreplads, er du garanteret en plads på uddannelsen - hvis ikke til den førstkommende skolestart, så til den næste.

Ansøgningsprocedure

Jeg har sikret mig en læreplads
Hvis du er så heldig at lærepladsen er i hus, skal du sende uddannelsesaftalen til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Husk at sende originaludgaven og husk at den skal være underskrevet.


Jeg har ikke en læreplads, men vil gerne søge ind
Hvis du ikke har fundet en læreplads, skal du gøre følgende:

   1. Gå ind på Optagelse.dk og søg uddannelsen (den hedder træfagenes byggeuddannelse)

   2. Vedhæft følgende som bilag, når du søger uddannelsen på Optagelse.dk:
   *Dine eksamensbeviser (gerne så mange som muligt)
   *Et CV
   *En udfyldt ansøgningsskabelon - find den her (Word) eller her (pdf)

   3. Vent på at du hører fra os, om du er optaget eller ej. Vi kontakter dig i e-Boks.

Optagelseskriterier
Når vi vurderer din ansøgning, lægger vi særligt vægt på i hvilken grad:

  • Du kan vise, at du har sat dig ind i uddannelsens indhold, og hvad den kræver
  • Du kan demonstrere din motivation for at starte på uddannelsen
  • Du har erfaring med og ved, hvordan du løser opgaver i samarbejde med andre
  • Du har undersøgt fremtidige muligheder for at få en læreplads
  • Du som minimum kan vise et godt kendskab til branchen eller har erfaring inden for branchen
  • Du er i stand til at sætte dig ind i og bruge nye IT-programmer

Søg ind

Links

For at starte på uddannelsen skal du søge ind på Optagelse.dk

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse og/eller skal søge ind på grundforløbets 1. del, skal du vælge en såkaldt fagretning. Fagretningerne er inddelt i fire hovedområder. Du skal vælge Building & Construction, som ligger under hovedområdet teknologi, byggeri og transport.


Har du brug for hjælp?

Det kan være lidt bøvlet og forvirrende at tilmelde sig en uddannelse på Optagelse.dk. Vi sidder derfor klar til at hjælpe dig på vej. Ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 33 88 03 00 og få hjælp og vejledning. 

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for SKO

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

Her går du

Du kan tage uddannelsen i Glostrup, Rødovre eller på Nørrebro.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXTs 12 skoler.