Gardindekoratør

Bliv gardindekoratør

Links

Lær at måle op til, tegne og bestille gardin- og markiseløsninger

På uddannelsen som gardindekoratør lærer du at rådgive og inspirere kunder til gardindesign.

Du lærer at:

  • Tage mål til gardiner
  • Tegne gardinløsninger
  • Bestille gardin- og markiseløsninger
  • Montere og kvalitetssikre gardiner, solafskærmningsprodukter og markiser.

Grundforløbet foregår på NEXT. Hovedforløbet foregår på Skive College.

Arbejd med gardiner fra første kundekontakt til færdige produkt

Gardindekoratører er med i hele processen fra den første kundekontakt til det færdige produkt.

Din viden om indretning, tekstiler og design skal bruges til at rådgive om og sælge indretningsløsninger.

Du rådgiver kunden om alt fra materialevalg til kreative løsninger. Du skal have lyst til kundepleje og kunne forklare, tegne og formgive, så det lever op til kundens ønsker.

Læs videre til håndværksmester, designteknolog og e-designer

Bliv selvstændig gardindekoratør, og videreuddan dig i virksomhedsledelse ved at tage en uddannelse til håndværksmester.

Læs videre til:

  • designteknolog
  • e-designer
  • driftsteknolog
  • produktionsteknolog

3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE GARDINDEKORATØR

Hvorfor skal du læse til gardindekoratør?

  • Du kan tage dele af din læreplads eller et forløb af undervisningen i udlandet.
  • Du kan blive selvstændig gardindekoratør.
  • Du arbejder med indretning, design og tekstiler.

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Uddannelsen til gardindekoratør varer cirka 3 år og 3 måneder. Det veksler mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en svendeprøve.

Bemærk: NEXT tilbyder kun grundforløbet til gardindekoratør, men ikke hovedforløbet, som foregår på Skive College.

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem, der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt, og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

GRUNDFORLØB 2

Ansøgningsfrist
31. juli 2024 (til skolestart i august 2024)
15. december 2024 (til skolestart i januar 2025)

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025


GRUNDFORLØB 1

Ansøgningsfrist
Frist for skolestart i august 2024: 5. august 2024
Frist for skolestart i januar 2025: Du kan søge uddannelsen op til 2 uger efter skolestart

Skolestart
12. august 2024
22. januar 2025

Læreplads og oplæring

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og læreplads i en virksomhed.

Find en læreplads inden du starter på grundforløbet. Eller find en læreplads under eller efter grundforløbet.

Du kan få råd og vejledning om lærepladser hos skolens vejledere på området.

Læs mere om oplæring og lærepladser.

Oplæring i udlandet

Søg en læreplads (oplæring) i udlandet.

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du tage oplæring i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Læs mere om oplæring i udlandet.

 

SU
På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Kontakt vores SU-team på 33 88 07 20 eller suadm@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål.  

Løn
Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever/lærlinge på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Læs mere om løn for elever/lærlinge i vores faktaark om uddannelserne.

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat. 

Hvis du har en aftale om en læreplads, og aftalen inkluderer grundforløbet, så er du garanteret optagelse på uddannelsen.

Læs mere om adgangskrav til en erhvervsuddannelse.

Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1), medmindre du har en aftale om en læreplads – så starter du på din uddannelse med det samme. 

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Læs mere om fagretningen Media & Design.

Er det mellem et halvt og to år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2. Hvis det er mere end 2 år siden, at du blev færdig med 9. eller 10. klasse, kan du kun vælge grundforløb 2.

Ansøgere over 25 år
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne.

Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser på Optagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til gardindekoratør hedder Media & Design og ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Hvis du er i tvivl, ring til NEXT Uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

OPTAGELSE

Søg om optagelse til uddannelsen via Optagelse.dk

BESØG OS

Besøg gardindekoratøruddannelsen, og bliv klogere på dit uddannelsesvalg

NEXT Uddannelsesrådgivning

Er dine uddannelsesrådgivere og kan hjælpe med gode tips, uddannelsesafklaring, info om optagelse og meget mere.

Fang dem på 33 88 03 00 eller på info@nextkbh.dk

SU-teamet

Guider dig godt på vej om SU-regler, satser m.m.

Fang dem på 33 88 07 20  eller på suadm@nextkbh.dk

NEXT Skoleoplæringscenter

Hvis du vil vide mere om at søge lærepladser, om uddannelsesaftaler eller have info om skoleoplæring, kontakter du:

35 86 72 90 eller praktikcenter@nextkbh.dk 

Oplæring i udlandet

Hør om dine muligheder og hvad der skal til for at komme afsted. Vores internationale koordinatorer Benedicte, Morten og Brian er klar til at hjælpe dig.

Benedicte Stokkeby Koch bsk@nextkbh.dk – for byggefagene

Morten Damgaard Andersen mdan@nextkbh.dk – for de øvrige

Brian Larsen brl@nextkbh.dk – for Skoleoplæring

NEXT Virksomhed

Vi hjælper virksomheder, som ønsker at få en elev/lærling i oplæring. Ring og få hjælp til at finde den rette elev og hjælp til alt det praktiske. Der er brug for de gode lærepladser, så ring endelig, hvis du som virksomhed overvejer at ansætte en lærling.

Find kontaktinformationer på vores virksomhedskonsulenter

Andre spørgsmål?

Du kan altid ringe til vores hovedomstilling og derfra blive guidet videre. NEXTs hovednummer er:

33 88 00 00 eller skriv til next@nextkbh.dk  

Her går du

Uddannelsen ligger på vores adresse i Rødovre.

NEXT TILBYDER FLERE UDDANNELSER

Er du interesseret i en af vores andre uddannelser?

Røgfri skoletid

NEXT har indført røgfri skoletid.

Det betyder, at alle former for tobaksvarer, snus og e-cigaretter ikke må indtages i skole- og arbejdstiden. Det gælder både på og uden for NEXT's 12 skoler.