Hvordan ansøger jeg?
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.
Vibenshus Gymnasium er et hyggeligt bygymnasium på Østerbro med fokus på faglighed og fællesskab.
Da vi er et htx-gymnasium, kommer du til at arbejde med naturvidenskab, innovation og teknologi gennem projektorienteret, kreativt og eksperimenterende arbejde.
På Vibenshus har vi store ambitioner og eleverne opnår et højt fagligt niveau. Vores vigtigste målsætning er, at alle elever klarer sig bedst muligt fagligt, samtidig med at de trives personligt og socialt.
Vil du mærke, hvordan det er at gå her hos os på Vibenshus Gymnasium? Så kom til en af vores besøgsdage!
Du møder ind kl. 9.00 og får en rundvisning, så du kan danne dig et indtryk af skolen. Derefter bliver du inviteret med til undervisning i en af vores klasser, så du kan få en fornemmelse af, hvordan undervisningen foregår hos os.
I frokostpausen giver vi en sandwich, mens du snakker med vores elever og hører mere om de forskellige studieretninger og det sociale liv på skolen.
Du kan tilmelde dig en af følgende besøgsdage:
2025
2026
Du tilmelder dig ved at skrive en mail til lektor Jesper Rasmussen på jras@nextkbh.dk.
Husk at opgive din nuværende skole, mailadresse, telefonnummer samt datoen du ønsker at komme på besøg, og hvilke fag, du er mest interesseret i at opleve.
Du kan også deltage i en af vores orienteringsaftener i januar.
Vi glæder os til at se dig.
Vibenshus Gymnasium er et hyggeligt bygymnasium på Østerbro. Som htx-gymnasium har vi fokus på naturvidenskab, innovation og teknologi.
Ring til skolen, eller kontakt en studievejleder, hvis du har spørgsmål om din uddannelse.
Du kan fange os på både telefon og mail.
Vibenshus Gymnasium ligger ca. 5 minutters gang fra Vibenshus Runddel metrostation, og det er ligeledes nemt at komme til adressen med bus og cykel.
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.