sydkysten gymnasium
Fællesskab, Faglighed og Fremtid
Links
Alle, der kan og vil, skal have muligheden for at få en studenterhue på. Har du ambitioner om at blive klogere, er du nysgerrig på verden, og er du vedholdende? Også selvom det nogle gange er svært? Så skal du vælge Sydkysten.
Her er der plads til alle, der gerne vil lære og være med til at skabe fællesskab i et inspirerende læringsmiljø, hvor virkeligheden er en del af undervisningen. Du møder engagerede lærere, der ser dig, accepterer dig som den, du er, og udfordrer dig fagligt.
På Sydkysten bliver du klar til fremtiden. Vi ved, at der bliver brug for flere, som er gode til IT, samarbejde, tænke nyt og kommunikere. Det klæder vi vores elever på til.
Vi sætter en ære i at gøre dig så dygtig som muligt og guide dig videre på din uddannelsesrejse. Det ved vi, at vi kan, fordi langt de fleste af vores studenter læser på en videregående uddannelse. På Sydkysten kan det blive dig.
På Sydkysten Gymnasium er alle dage besøgsdage, dvs. du kan altid komme og besøge os. Ring på tel.: 33 88 03 08 / 20 89 32 20.
Sydkysten Gymnasium har adresse på Vejlebrovej 65 i Ishøj
OBS
Husk ansøgningsfrist 1. marts 2019
Ambitioner og udvikling
På Sydkysten Gymnasium er vi ambitiøse og prioriterer, at du bliver fagligt dygtig og samtidig udvikler dig personligt.
Det stiller krav til dig, og du skal være parat til at give den en skalle i timerne og med dine lektier.
Vi synes samtidig, at det skal være sjovt at gå i skole, så vi har selvfølgelig også fokus på, at dine kammeraters og dit eget gode humør skal være med til at skabe en hyggelig stemning.
Plads til alle
Vi er godt 1.000 elever på Sydkysten Gymnasium
Der skal være plads til alle slags mennesker. Det betyder, at vi omgås hinanden med respekt.
Her kan du være den, som bare kommer for at hygge et par timer eller den, der går sidst hjem fra festerne.
Forskelligheden giver skolen liv.
Fester og traditioner
På Sydkysten Gymnasium er du en del af et studiemiljø med mange traditioner.
Fælles for alle uddannelser er vores fester, fredagscaféer og gallafest, hvor du kan møde elever fra alle uddannelser. Vi har mange traditioner, som vores elevråd og festudvalg er med til at planlægge.
Vi arrangerer blandt andet LAN-party, sæbekasseløb, pølsebakkeløb, julympiade, bogstavmiddag, filmfestival og tænd juletræet.
Ny studieretning - Game Design
Hvorfor nøjes med at spille spil, når du selv kan udvikle dem?
På Sydkysten Gymnasium kan du uddanne dig inden for spiludvikling på studieretningen Game Design.
Game Design er for unge, som er interesseret i at udvikle og designe spil, interaktive historiefortællinger, og sociale medier. Du skal også have interesse for matematik, for de obligatoriske fag på htx har man naturligvis også på Game Design.
Oplev verdenen
Links
Som en del af undervisningen rejser alle klasser på studietur i 2.g til en europæisk destination.
Vores globale klasse rejser desuden i 3.g til en oversøisk destination.
Praktik i udlandet
Hvis du er elev på hhx og htx, kan du komme i praktik i tre uger i udlandet i løbet af din gymnasietid. Her får du afprøvet dine sprogfærdigheder og mulighed for at afprøve det, du har lært, i praksis.
Experience America
Kunne du tænke dig at gå på universitetet i Washington, inden du bliver student? Så kan du via studieretningerne Global Business, Global Culture og på Game Design komme på et studieophold på Washington University i Seattle.
Din fremtid
Vi har mange studieretninger, der kan føre dig til drømmestudiet.
Hvad har du lyst til?
Her går du
Sydkysten Gymnasium ligger ca. 3 minutters gang fra Ishøj Station.
Rektor, Lene Müller
Uanset hvilken gymnasieretning du vælger, arbejder vi målrettet på at udvikle dine talenter
Relaterede uddannelser