Undervisningen
STEM-kompetencer, tværfaglighed og meget mere
HTX - det tekniske gymnasium
Htx forbereder dig på at læse videre på en række lange og mellemlange videregående uddannelser. Det kunne fx være på DTU, ITU, KU, AAU eller måske akademiuddannelserne.
På htx fylder naturvidenskabelige, tekniske og kommunikationsorienterede fag meget i skemaet, og alt efter den valgte studieretning vil uddannelsen blive tonet inden for ét af disse tre hovedområder.
Med en htx-uddannelse har du adgang til mere end 134 videregående uddannelser.
Find uddannelser, som din htx giver adgang til, på Uddannelsesguidens adgangskort.
SCIENCE, TECHNOLOGY, ENGINEERING & MATHEMATICS
På Sukkertoppen har vi fokus på STEM-kompetencer
Sukkertoppen Gymnasiums mangfoldighed af studieretninger har fokus på de efterspurgte STEM-kompetencer og giver adgang til alle videregående uddannelser, såvel bachelorstudierne som professionsbachelorer og akademiuddannelser.
Kombinationen af obligatoriske fag, specialiserede studieretningsfag og de mange spændende valgfag giver dig mulighed for at sammensætte din helt egen fagpakke. Så uanset hvad dit drømmestudie er, kan du kvalificere dig til det hos os.
DIGITAL DESIGN OG UDVIKLING SOM TEKNIKFAG
Lav spil og spildesign, når du har teknikfag
De gymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, hvor undervisningen er teoretisk baseret. Der skal læses mange bøger, og eleverne skal lave lektier og skrive opgaver ud over undervisningen på skolen.
HTX - det tekniske gymnasium forbereder dig på at læse videre på en række lange og mellemlange videregående uddannelser. Det kunne være fx på DTU, ITU, KU, AAU eller måske akademiuddannelserne.
På htx fylder naturvidenskabelige, tekniske og kommunikationsorienterede fag meget i skemaet og alt efter den valgte studieretning, vil uddannelsen blive tonet inden for ét af disse tre hovedområder.
Som elev arbejder du projektorienteret, kreativt og eksperimenterende med idéer, der kan blive til virkelighed. Teori kombineres med praksisnær hands on-undervisning i moderne laboratorier og værksteder.
Undervisningen er ofte krydret med konkurrencer, hvor dine innovative idéer bliver afprøvet, og de bedste bliver hædret. Der er ikke langt fra praksis til virkelighed, hvis du drømmer om at gøre din hobby til din levevej.
På Sukkertoppen elsker vi udflugter, og vi tager på studietur hvert år.
For 1. årgang har vi en introtur kort efter skolestart; en dejlig todages kanotur, der ryster de nye elever godt sammen.
I efteråret i 2. g tager vi af sted på en Danmarkstur. Her kan flere klasser med samme studieretning rejse sammen. Vi tager med tog - på den måde kan vi både være klimabevidste og holde prisen nede.
I efteråret i 3.g søger vi lidt længere væk - som regel en europæisk storby. Det kunne være Athen, Firenze eller Amsterdam, mulighederne er mange. De tre studieture er obligatoriske og har selvfølgelig både et socialt og fagligt fokus.
Herudover har vi som udgangspunkt også nogle ekstra studieture, som er mere på frivillig basis. Elever med Engelsk A har mulighed for at tage på en studietur til London. For andre kan der måske blive tale om et 14-dages praktikophold i udlandet, her tager vi også vinterferien i brug. Endelig tager elever med tysk/fransk på en endagstur til Tyskland.
Vi gør opmærksom på, at alle studieture er alkoholfri.
Velkommen til Sukkertoppen Gymnasium
Sukkertoppen Gymnasium er et stort veldrevet htx-gymnasium med en stærk profil inden for naturvidenskab, teknologi og design.
Vores nøglebegreber er høj faglighed, stor rummelighed og et aktivt og alsidigt studiemiljø med en levende kultur både fagligt og socialt. Du arbejder med både teori og praksis, og du får selvfølgelig mulighed for at slippe din indre forskerspire løs i vores topmoderne laboratorier og værksteder.
Hvad enten du drømmer om at deltage i biologiolympiade eller arrangere weekendlange LAN-parties, er Sukkertoppen stedet for dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Anne Birgitte Lieberkind, Rektor
Rektor, Anne Birgitte Lieberkind
Vi er stolte over hvert år at kunne sende studenter videre ud i verden med en solid ballast i rygsækken. Uanset om de læser videre med det samme eller starter med at rejse eller arbejde, er en student fra Sukkertoppen godt klædt på - også efter at huen er blevet lagt til side.
STÆRK FAGLIGHED
Stærkt fagligt miljø, hvor du som elev udfordres til at blive så dygtig som muligt
Det kommer blandt andet til udtryk, når vi hvert år har elever med til DM i teknologi, DM i science, biologi-OL, kemi-OL, datalogi-OL, Georg Mohr og meget mere.
Vores 1.200 elever er ambitiøse, målrettede og trives i et godt studiemiljø, hvor der er klare retningslinjer og et godt sammenhold. Vi har et aktivt elevråd og en god dialog mellem eleverne og ledelsen. Det er med til at skabe den gode stemning, du vil opleve her på Sukkertoppen Gymnasium.
LEKTIECAFÉ
På Sukkertoppen har vi nogle super flinke lektiehjælpere.
De er klar til at hjælpe dig hver dag fra kl. 14 til 17.