Luk

Kontakt os

Konstitueret Rektor, Martin Kramer-Jørgensen

Baltorp Business Gymnasium

Luk

har du spørgsmål?

Baltorp Business Gymnasium

Ditte Kofod Koch , Studievejleder

Martin Kramer-Jørgensen , Konstitueret rektor

Undervisningen

Erhvervsrettet og bæredygtigt fokus, engagerede lærere og helt nye fag

hhx - merkantil studentereksamen

Hhx er en merkantil studentereksamen, hvilket betyder, at du arbejder med både almene fag og businessfag, som gør dig klar til at læse videre inden for en bred vifte af uddannelser.

Du får en god faglig ballast til at forstå virksomheders og landes økonomi, baggrunden for marketingkampagner, og virksomheders brug af de sociale medier.

Samtidig har vi fokus på bæredygtig business og arbejder med den grønne omstilling i fagene - både som en del af at skabe et bæredygtigt samfund, men også med et fokus på den grønne omstilling som et vigtigt forretningselement for mange danske virksomheder.

FOKUS PÅ INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

Stærkt erhvervsrettet gymnasium

I iværksætter forløbene danner du, sammen med dine klassekammerater, små virksomheder, hvor I kommer med nye idéer og skaber nye produkter.

De bedste idéer og bedste virksomheder går videre med mulighed for at vinde rejser og deltagelse i nationale og internationale konkurrencer.

Når du går i 2.g. deltager du og dine klassekammerater i NEXT Startup.

Det er et iværksætter konkurrence- og læringsforløb, hvor du kan være med til at konkurrere med elever og grupper fra de andre fem NEXT gymnasier i at få den bedste forretningsidé og pitche den foran eksterne dommere (lidt ligesom i Løvens Hule).

Der er også mulighed for at komme til at deltage i Company programme og DM i erhvervscase, som er landsdækkende iværksætter-konkurrencer.

På Baltorp Business Gymnasium får du en erhvervsrettet gymnasieuddannelse med fokus på økonomi, internationale forhold, digitalisering, bæredygtighed, innovation og iværksætteri. Vores elever drømmer om en karriere i det private erhvervsliv eller om at starte egen virksomhed.

Vi målretter vores undervisning, så den inddrager digitale arbejdsformer i alle fag, og vi lægger vægt på, at du er nysgerrig og åben i forhold til at lære nyt.

Vi arbejder med e-bøger i de fleste fag for at sikre, at materialet er opdateret med de nyeste eksempler.

MØD MORTEN BJERRUM, UNDERVISER I VIRKSOMHEDSØKONOMI

"Du er på, og bliver så enten spist eller elsker det. Hvis du først finder ud af hvordan det er, og du så lykkes og trives med det, så tror jeg, det er lidt ligesom hvis man ser en standupkomiker. De bliver helt høje af det. Og sådan har jeg det lidt.”

”Jeg var en business mand dengang. Jeg ville gerne være direktør for et datterselskab ude i verden og tage min familie med. Men jeg kunne ikke se mig selv sådan på længere sigt. Øjenåbneren kom på en flyvetur med min chef, hvor vi normalt forberedte os til dagens møde. Jeg hev mine papirer frem, og så sad han der ved siden af uden at tage sine papirer frem. Han sad bare og kiggede. Det viste sig så, at hans søn samme morgen havde spurgt ham ”Far hvor bor du egentlig henne?”. Der sad jeg så som 26-årig og tænkte ”Morten er det dig om 15 år, at din søn spørger, hvor bor du henne?”.

Der ringede en klokke. Så vil jeg hellere tjene de færre penge og have tid til så meget andet. Når man starter som lærer, tror jeg enten man stopper efter 2 timer, eller også bliver man ved i 20 år. Fordi det er så intenst. Det er lidt ligesom hvis du er skuespiller eller sanger. Du står der, og du får det hele lige hovedet. Du er på, og bliver så enten spist eller elsker det. Hvis du først finder ud af, hvordan det er, og du så lykkes og trives med det, så tror jeg, det er lidt ligesom hvis man ser en standupkomiker. De bliver helt høje af det. Og sådan har jeg
det lidt.”

-Morten Bjerrum, Cand.Merc., underviser i virksomhedsøkonomi og informatik, ansat hos NEXT siden 1997.

KINESISK PÅ A-NIVEAU

Lær at tale og skrive tekster med kinesiske tegn

Vi samarbejder med Kina i form af et såkaldt Confucius Classroom, der ligger på skolen. Det giver os unikke muligheder for at lære både kinesisk sprog og kultur.

Derudover arrangerer vi en studietur, så du selv kan opleve kulturen og befolkningen helt tæt på.

Har du mod på mere efter gymnasietiden, så tilbyder vi som det eneste gymnasium i Danmark HSK-prøver og deltagelse i Chinese Bridge konkurrencen, som knytter sig til et stipendium, der giver dig mulighed for at bo- og studere gratis i Kina efter din gymnasietid.

Velkommen til Baltorp Business Gymnasium, der er et lokalt forankret HHX Gymnasium i hjertet af Ballerup.

På vores campus er omdrejningspunktet Business. Udover et HHX Gymnasium har vi EUX, EUD, 10 klasse og voksenuddannelser.
Hver dag gør vi vores yderste for at levere den højeste kvalitet til vores elever, så de får de bedste forudsætninger til at kunne bidrage til det danske samfund.

Business har altid været centralt for vores samfund. Danmark har en stolt historik som handelsnation og listen over dygtige virksomhedsfolk er lang.

Business er afgørende for Danmarks fremtidige udvikling. Det er et område med rigtig mange uddannelses- og karrieremuligheder for den enkelte elev, og som samtidig er i et konstant samspil med det som sker i verden både lokalt og globalt. Netop derfor er vores slogan BÆREDYGTIG BUSINESS, da vi tror på, at de unge skal være med til at drive den grønne omstilling. Grøn og bæredygtig omstilling skal gøre vores samfund mere bæredygtigt og virksomheder vil i stigende grad tjene penge på at udvikle og sælge bæredygtige løsninger i hele verden.

Udover de klassiske business fag har vi også sprogfag som spansk, tysk, fransk engelsk og kinesisk. Jeg er glad for skolens internationale profil og de mange muligheder som vores elever får gennem deres sprogkundskaber. Man kommer heller ikke udenom at digitale kompetencer er væsentlige, og eleverne lærer IT i både teori og praksis.

Min vision for skolen er, at her skal både være godt at lære og være. Uddannelse er det vi skal leve af i Danmark og derfor er jeg glad og stolt over, at vi hvert år udklækker 80-100 studenter der bidrager positivt til det danske samfund.

Eleverne er det vigtigste for os. De skal have det godt, have medbestemmelse og lære noget. Derfor er der på skolen fokus på elevdemokrati og jeg er rigtig glad for skolens elevråd, der spiller en vigtig rolle i det løbende arbejde med at skabe gode rammer for trivsel på skolen. Jeg holder af at tale med elever og høre om stort og småt, og lytter gerne til de forslag eleverne kommer med.

Vil du høre mere om skolen, vores studieretninger eller andet er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Konstitueret rektor, Martin Kramer-Jørgensen