Hvordan ansøger jeg?
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.
Med en hhx-uddannelse fra Baltorp Business Gymnasium åbner du dørene til en bred vifte af karrieremuligheder. Vi lægger vægt på de klassiske merkantile fag, samtidig med at vores elever har mulighed for at udforske deres interesser gennem fag som filosofi, psykologi og sprog.
Hos os stræber vi efter at tilbyde praksisnær og vedrørende undervisning, hvor der er en klar linje mellem teori og anvendelse.
Praksisnærhed er således kernen i vores undervisning på BBG, hvor eleverne også arbejder uden for skolens mure i samarbejde med erhvervslivet. Vi integrerer praktiske elementer i undervisningen, da det er essentielt for os, at eleverne oplever, hvordan teorien kan anvendes direkte i den virkelige verden.
Uanset hvilken studieretning vores elever vælger, er de rustet til at træde enten ind på arbejdsmarkedet eller på en videregående uddannelse.
På BBG lægger vi vægt på at udvikle vores elevers karakter. Vi ønsker, at de forlader skolen som veluddannede individer med en solid faglig ballast. Dannelse og medmenneskelighed er i fokus, og vi opmuntrer vores elever til at tage medansvar både fagligt og socialt.
På BBG er der tydelige retningslinjer kombineret med plads til elevernes egne initiativer og engagement både inden for faglige, fysiske og sociale aktiviteter på skolen.
På BBG fokuserer vi på at skabe et inkluderende miljø, hvor nærhed, indflydelse, forskelligheder og sammenhold er i fokus.
Vores gymnasium giver eleverne mulighed for at opbygge dybe relationer på tværs af klasser og årgange. Dette skaber et hjertevarmt fællesskab, hvor elever og lærere kender hinanden godt.
Vores dedikerede undervisere stræber efter at støtte og motivere hver enkelt elev, især dem der står over for udfordringer, men som ønsker at lære og udvikle sig.
Vi tror på, at elevernes trivsel er afgørende for deres succes. Derfor har vi en dedikeret trivselsvejleder på fuld tid. Ved at tilbyde coaching og støtte til sociale aktiviteter arbejder vi målrettet på at skabe et positivt og trygt miljø.
På BBG er ordentlighed en grundlæggende værdi. Vi prioriterer tillid, elevinddragelse og medansvar som essentielle elementer for et godt trivselsklima.
På BBG tilbyder vi et bredt udvalg af studieretninger, der inkluderer økonomi, marketing, sprog, forsvar og politi.
Fælles for alle vores studieretninger er, at de integrerer praksisnær undervisning som en central del af vores didaktik. Uanset hvilken studieretning du vælger, er vores fokus altid på at forberede dig til den virkelige verden. Vi er tættere på virkeligheden.
Eleverne deltager i virksomhedsbesøg, ekskursioner og hører fra gæsteforelæsere, der bringer den virkelige verden ind i klasseværelset og giver dem en værdifuld indsigt i deres fremtidige karriereveje.
Vi vil gerne, sammen med dig, skabe et godt gymnasium og et miljø, hvor engagement og samarbejde er nogle af de bærende værdier.
Da vi skal tilbringe tre år sammen, er der nogle grundlæggende ting, der vil være godt for dig at vide om vores gymnasium og fælles miljø.
Læs hvad rektor på Baltorp Business Gymnasium, Martin Kramer-Jørgensen, fortæller om livet på gymnasiet, undervisningen, fagligheden og det sociale liv.
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.