Luk

Kontakt os

Rektor, Trine Ladekarl Nellemann

Vestskoven Gymnasium

Luk

har du spørgsmål?

Vestskoven Gymnasium

Carsten Schouboe , Studievejleder htx & hhx

Henrik Jensen , Studievejleder - hf

Stine Wolf , Studievejleder

Niels Bendiksen Green , Vicerektor

Pernille Crow , Vicerektor

Elisabeth Lollike Ørsted , Vicerektor

Trine Ladekarl Nellemann , Rektor

Bæredygtighed på Vestskoven Gymnasium

Bæredygtige Vestskoven Gymnasium

På Vestskoven Gymnasium i Albertslund spiller bæredygtighed en central rolle, både i undervisningen og vores fælles hverdag.

På VGA er det vigtigt for os, at vi alle kan bidrage til at vi nå de 17 verdensmål i 2030. Den måde vi som gymnasium mener, vi kan gøre en forskel er, at eleverne får viden og erfaring med i rygsækken, så de bliver rustet til selv at gå forrest med bæredygtige løsninger.

Derfor danner verdensmålene udgangspunkt for meget af undervisningen på vores fire uddannelser, og de integreres både i de tværfaglige forløb og i de enkelte fag.
Vores samarbejde med danske virksomheder og lokale organisationer gør desuden, at vi konstant får inspiration til, hvordan vi kan handle og tænke mere bæredygtigt.

Vores fysiske rammer skal også være med til at skabe en bæredygtig bevidsthed hos eleverne. Derfor har vi affaldssortering på alle etager, og benytter selvfølgelig trappen, selvom vi skal til 5. etage.

Verdensmålene danner grundlag for meget af vores undervisning på VGA. Dette gør sig gældende på alle vores uddannelser, dvs. både stx, hf, htx og konkret på hhx, hvor vi har deciderede verdensmålsforløb.
På stx-uddannelsen er der i fagene naturgeografi og kemi særligt fokus på henholdsvis klimaforandringerne og fremtidens bæredygtige brændstoffer.

Faget innovation på hhx har et særligt fokus på bæredygtighed i undervisningen, når der skal arbejdes med innovative løsninger på fremtidens produkter.


I vores temauger, som normalt går på tværs af uddannelserne, har vi haft konkrete verdensmål som udgangspunkt. Heriblandt kan nævnes:

  • Demokratiugen i 1.g, hvor fagene engelsk og samfundsfag indgår. Eleverne får et indblik i den demokratiske proces, og med engelskfaget kan der for eksempel være særligt fokus på USA og det amerikanske valgsystem (verdensmål 16).

  • Sundhedsugen i 2.g, hvor fagene matematik og idræt indgår. Der er i forløbet fokus på den kropslige sundhed, og hvordan sundhed kan måles (verdensmål 3).

  • Bæredygtighedsuge i 3.g er et tværfagligt projekt mellem dansk og oldtidskundskab på stx om lighed (verdensmål 5).

 

Vi har etableret et verdensmålsråd på gymnasiet bestående af omkring 10 elever, som er blandede fra forskellige årgange og uddannelser.
I verdensmålsrådet er der blevet udvalgt 4 verdensmål, som vi mener er særligt vigtige netop for vores skole:

  • Verdensmål 13: Klimaindsats
  • Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
  • Verdensmål 10: Mindre ulighed
  • Verdensmål 5: Ligestilling mellem køn

Ambitionerne for verdensmålsrådet er tårnhøje, og fremadrettet kommer verdensmålsrådet selv til at stå for forskellige arrangementer og konkrete tiltag, som har bæredygtighed i fokus. Af konkrete tiltag er der blevet talt om tøjbyttemarked, talks af forskellige eksperter omkring en bæredygtig hverdag, samarbejde med Albertslund Kommune, klassekonkurrencer, kunstudstillinger og meget, meget mere.

Lokalt samarbejde og company programme

Verdensmålene spiller en central rolle i undervisningen

På VGA lægger vi stor vægt på samspillet med omverdenen. Dette kommer bl.a. til udtryk i vores partnerskab med Gate 21 i Albertslund, som arbejder for at reducere CO2-udledningen og realisere en grønnere omstilling.

Partnerskabet muliggør et tæt samarbejde med virksomheder og institutioner, som stiller aktuelle opgaver, der skal udarbejdes løsningsforslag til.

Eleverne i 2.g på hhx deltager desuden i Company Programme-forløbet på NEXT, såvel som eleverne i 3.g er velkomne til at deltage i iværksætterikonkurrencen af samme navn arrangeret af Fonden for Entreprenørskab, hvor der skal tænkes innovativt i udviklingen og markedsføringen af elevernes egne produkter.

Kontakt os

Har du spørgsmål kan du kontakte Louise Balsløv