virksomhed
Det lærer du
Ligger din fremtid i erhvervslivet, og er du interesseret i økonomi og markedsføring, så er denne studieretning noget for dig.
Her arbejder du med virksomheders kerneområder og lærer bl.a. om, hvordan man sælger varer og optimerer indtjening.
I den daglige undervisning arbejder du med virkelighedsnære cases, ofte i tæt samarbejde med virksomheder, og du bliver skarp til fag som virksomhedsøkonomi, afsætning og international økonomi.
Overvejer du at læse videre på CBS, tage en akademiøkonomiuddannelse eller studere de økonomiske fag på universitetet, er studieretningen det oplagte valg.
Studieretning: Virksomhedsøkonomi A – Afsætning A
Albertslund Gymnasium
Albertslund Gymnasium giver mig så meget mere end en uddannelse
Virksomhedsøkonomi A
Budget, regnskab, økonomi, bæredygtighed og nøgletal er alt sammen noget, du stifter bekendtskab med i faget virksomhedsøkonomi. Din evne til at forholde dig til og analysere virksomheders økonomiske situation og strategi udvikles. Du styrkes i at bruge relevante modeller og værktøjer til at løse de aktuelle problemstillinger. Du lærer at indsamle, bearbejde og vurdere informationer om virksomheders grundlæggende økonomiske forhold, vurdere informationernes troværdighed og bruge disse i forhold til fx de økonomiske beslutninger og analyser af virksomheder samt planlægning og budgettering.
Afsætning A
I faget Afsætning bliver du klogere på dig selv som forbruger. Du lærer om, hvordan en virksomhed finder sin målgruppe og konkurrerer med andre virksomheder om lige netop at få dig til at købe deres produkt. Vi arbejder derfor med emner som: købsadfærd, valg af strategier, forhold der påvirker virksomhedens salg og informationsindsamling. Kort sagt så handler faget om hele processen, fra et produkt er færdigproduceret, til det står hjemme hos dig.
SAMSPIL MED OMVERDENEN
Vi har stor fokus på, at skolearbejde ikke kun skal foregå i klasseværelserne. Derfor samarbejder vi tæt med virksomheder og institutioner gennem vores partnerskab med Gate21.
Kom og besøg os
Links
Der er mange muligheder for at besøge os på Albertslund Gymnasium. Måske har du mulighed for at komme i brobygning eller på introkursus her.
I januar slår vi dørene op og inviterer til infoaften, hvor både lærere og nuværende elever står klar til at fortælle om skolen, miljøet og mulighederne.
Du er også meget velkommen til at besøge os på en almindelig skoledag og følge en klasse og på egen krop få et indtryk af undervisningen.
Kontakt studievejlederne på Albertslund Gymnasium og lav en aftale om en besøgsdag.
Albertslund Gymnasium har adresse på Løvens Kvarter 17 i Albertslund
Efter Gymnasiet
På ug.dk's "Adgangskortet" kan du læse om, hvilke uddannelser de forskellige studieretningers fagkombinationer giver adgang til: Hvad vil du være?
Dine fag
I oversigten herunder kan du se studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. Når du har studieretningsfag på højt niveau, er de obligatoriske niveauer selvfølgelig inkluderet i det. Valgfagene har du mulighed for at vælge på kryds og tværs af studieretningerne.
- Studieretningsfag
- obligatoriske fag
- Valgfag
1.G | 2.G | 3.G |
---|