Til jer, der allerede har en lærling/elev

Følg jeres lærlings/elevs uddannelse

lærepladsen.dk kan I som arbejdsgiver følge jeres lærings/elevs uddannelse. I får blandt andet indblik i skoleforløb og fravær. Det er også her, I kan læse mere om uddannelsens indhold.

Lærepladsen.dk er rettet mod henholdsvis virksomheder, lærlinge, elever, lærere og andre med interesse i uddannelsen.

På lærepladsen.dk får I:

  • Lærlingens/elevens forløb
  • Lærlingens/elevens fravær

Når I som virksomhed indgår en aftale om en læreplads med en lærling/elev, skal begge parter underskrive en uddannelsesaftale.

Det er "kontrakten" mellem jer, og den forpligter jer gensidigt; I skal som virksomhed sørge for den praktiske del af lærlingens/elevens uddannelse, og lærlingen/eleven skal løse de opgaver, han/hun bliver sat til.

I hele perioden, hvor eleven er i lære, får lærlingen/eleven en overenskomstfastsat løn som lønmodtager.

Find blanketter og uddannelsesaftaler på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Forskellige uddannelsesaftaler

Virksomheder er sjældent ens og kravene til lærlingen/eleven er derfor varierende fra uddannelse til uddannelse.

Derfor er det også muligt for jer at vælge mellem flere forskellige typer af uddannelsesaftale, så I finder den der passer bedst til jeres virksomhed.

I kan læse mere om hver enkelt nedenfor eller kontakte en virksomhedskonsulent, hvor I kan få råd og vejledning til den uddannelsesaftale, der egner sig bedst til jeres virksomhed.

Den almindelige aftale
Her skal I påtage jer at uddanne eleven i et uddannelsesforløb, der som minimum omfatter hele hovedforløbet eller et kompetencegivende trin.

Ny mesterlære
Her skal I uddanne en elev på samme måde som i den almindelige aftale, men hvor elevens grundforløb på erhvervsskolen erstattes helt eller delvist af at være i praktisk oplæring i jeres virksomhed. Grundforløbet kan her være op til et år.

Kombinationsaftale
Her deler I ansvaret med en anden virksomhed eller flere virksomheder om at uddanne eleven i et uddannelsesforløb, der som minimum omfatter hele hovedforløbet eller et helt kompetencegivende trin.

Kort uddannelsesaftale
Her skal I uddanne eleven i mindst én del af en lærepladsperiode og en hel skoleperiode i hovedforløbet.

Delaftale
Her kan I kun uddanne eleven i én enkelt lærepladsperiode eller i en del af en lærepladsperiode i hovedforløbet. En delaftale kan kun laves med elever, der er i oplæring i et skoleoplæringscenter.

For mere information om at have en lærling/elev se mere på lærepladsen.dk

Når I som virksomhed ansætter en lærling/elev eller voksenlærling i lære, indgår I en uddannelsesaftale.

Fra aftalen begynder, og til den slutter, skal I betale løn til lærlingen/eleven svarende til den overenskomst, der gælder for fagområdet.

Læs mere om, hvordan jeres lærlings/elevs uddannelse er sammensat, og hvad det koster at have en lærling/elev.

Elever og lærlinge skal aflønnes i henhold til en kollektiv overenskomst. Din virksomhed skal følge uddannelsesområdets overenskomst, også selvom din virksomhed ikke har tiltrådt overenskomsten.

Løn

Når I som virksomhed ansætter en lærling/elev eller voksenlærling i lære, indgår I en uddannelsesaftale.

Elever og lærlinge skal aflønnes i henhold til en kollektiv overenskomst. Din virksomhed skal følge uddannelsesområdets overenskomst, også selvom din virksomhed ikke har tiltrådt overenskomsten.

Tilskud og refusion

Noget af den løn, som lærlingen/eleven skal have, når eleven er i lære, kan I som virksomhed få lønrefusion for hos AUB – Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidrag fra AUB omfatter:

  • Lønrefusion under lærlinges/elevernes skoleophold (både ordinære elever og voksenelever)
  • Der er mulighed for at virksomheden kan søge voksenlærlingetilskud
  • Tilskud til lærlinges/elevernes transport under skoleophold
  • Løntilskud for lærlinge/elever, der (uforskyldt) har mistet deres lærested
  • Udstationering for lærlinge/elever, der er mindst en måned i udlandet

Ferie, barsel og pension

Ifølge ferieloven har lærlinge/elever ret til ferie med løn. Lærlingen/eleven skal desuden have et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsloven. Læs evt. mere i Ferieloven, kapitel 2.

Barsel
Lærlinges/elevers ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption følger de samme regler som det øvrige arbejdsmarked.

Pension
Alt efter overenskomst skal lærlingen/eleven være omfattet af en arbejdsmarkedspension, når lærlingen/eleven fylder 20 år. Se mere om det i den konkrete overenskomst, som lærlingen/eleven er omfattet af.

De første 3 måneder af uddannelsesaftalen er gensidig prøvetid, hvor lærling/elev og arbejdsgiver har mulighed for at tage temperaturen på hinanden.

Ifølge erhvervsuddannelsesloven står det begge parter frit i prøvetiden at opsige uddannelsesaftalen uden varsel og uden krav om begrundelse.

Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Hvis lærlingen/eleven i øvrigt er fraværende fra oplæringsvirksomheden af nedennævnte grunde i mere end en måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden automatisk svarende til fraværsperioden:

  • Sygdom
  • Supplerende skoleundervisning
  • Graviditet, barsel, adoption eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold

Værd at vide
Efter prøvetidens udløb kan parterne ikke opsige uddannelsesaftalen uden væsentlig årsag.

Kontakt en virksomhedskonsulent for mere information.

Eud-elev

Der er 40 erhvervsuddannelser på NEXT og de har hver især forskellig varighed. De veksler typisk mellem teoretisk og praktisk undervisning på en erhvervsskole og læreplads i en virksomhed.

Fælles for erhvervsuddannelserne er, at de består af et grundforløb og et hovedforløb og kan være delt op i kompetencegivende trin.

Eleven skal have en læreplads, inden hovedforløbet starter. Hvis en elev ikke kan få en aftale om læreplads, kan eleven i de fleste uddannelser optages til skoleoplæring samtidig med, at eleven søger videre efter en læreplads.

Eux-elev

En erhvervsuddannelse kan også gennemføres som et eux-forløb, hvor uddannelsen kombineres med en gymnasial eksamen (erhvervsfaglig studentereksamen).

Euv / erhvervsuddannelse for voksne

En erhvervsuddannelse for voksne på 25 år eller derover, hvor de fleste har prøvet at have et arbejde før.

Derfor kan dele af en erhvervsuddannelse, herunder lærepladsen, være kortere for en voksenelev end for de yngre elever.

Kontakt virksomhedsrådgivningen

Kontakt virksomhedsrådgivningen på tlf.: 33 88 06 00

På NEXT vil vi gerne levere den bedste service til vores virksomheder.

Kontakt NEXT Virksomhedsrådgivning, hvis du har spørgsmål om:

  • Refusion
  • Ferie
  • Befordring
  • Skoleophold
  • Aftaletyper
  • Lønrefusion og tilskudsformer
  • Indgåelse af aftaler
  • Skoleoplæring
  • Aftaleforlængelser
  • Genoptagelse af uddannelse
  • Elever eller lærlinges rettigheder

Herudover kan vi oplyse om og henvise i forbindelse med spørgsmål om:

  • Overenskomster
  • Ophævelse af uddannelsesaftaler

Åbningstider

Virksomhedsrådgivningen har åben hver dag. 

Kontakt os: 

  • Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00
  • Fredag kl. 9.00-14.00

Send en mail

Har du spørgsmål, kan du også sende en mail til virksomhedsrådgivningen.

Send en mail til next-vr@nextkbh.dk

KONTAKT VIRKSOMHEDSRÅDGIVNINGEN

Kontakt virksomheds-rådgivningen hver dag fra kl. 9.00

Alt det praktiske

Underskriv uddannelsesaftalen
Uddannelsesaftaler kan du finde og underskrive på lærepladsen.dk.

Find, indgå og underskriv uddannelsesaftaler på lærepladsen.dk.

Skolens ansvar
NEXT har som skole ansvar for at:

  • planlægge alle skoleforløb på baggrund af bekendtgørelser
  • sikre, at eleven modtager undervisning og opnår målene på de forskellige skoleforløb

Virksomhedens ansvar
I har som virksomhed ansvar for:

  • lærlingens/elevens generelle arbejds- og ansættelsesforhold
  • at lærlingen/eleven opnår de mål, som er stillet i læretiden, og som fremgår af uddannelsesordningen på den pågældende uddannelse

Det faglige udvalg
Alle uddannelser bliver styret af det faglige udvalg. Det er dem, der har ansvaret for at

  • bestemme indholdet på uddannelsen gennem vejledninger, bekendtgørelser og uddannelsesordninger

TREPARTSAFTALE

Aftale om flere lærepladser

Den seneste trepartsaftale blev indgået ved udgangen af 2020 og fokuserer bl.a. på at få flere elever i lære.

UDTALELSE FRA OPLÆRINGSVIRKSOMHED

Egerbyg A/S, direktør Jørgen Damkier

"En lidt rutinepræget opgave er måske ikke så spændende, men hvis lærlingen har hele kundekontakten, så bliver det motiverende for dem.

Når elever står i lære, så gælder det om at gøre dem så dygtige som muligt på den korte tid, der er."

Adresse

Du finder os på Vejlebrovej 65 i Ishøj, ca. 5 minutter fra Ishøj Station.