Luk

Kontakt os

VEJLEDNING om EUD, EUX, GYM OG 10. KLASSE

For alle andre henvendelser

SPS - Specialpædagogisk støtte

Har du eller dit barn brug for støtte?

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Elever og studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om de har en funktionsnedsættelse.

Afspil videoen, og få svar på hvordan du som elev eller studerende søger SPS på din uddannelse.

FÅ HJÆLP TIL DIT SPS-BEHOV

Hvilken slags SPS har jeg behov for?

Den SPS-ansvarlige kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken slags SPS du har behov for.

Det kan fx være, at du er ordblind og har behov for et it-program, som kan hjælpe dig med at læse og skrive. Eller det kan være, at du har autisme og du har brug for hjælp til at planlægge og strukturere din hverdag på uddannelsen.

Har du brug for SPS?

Når du går på en uddannelse og har en funktionsnedsættelse, så har du mulighed for at få specialpædagogisk støtte uanset om det er:

  • et fysisk handicap
  • ordblindhed
  • psykiske vanskeligheder som fx angst eller ADHD

Specialpædagogisk støtte bliver kaldt SPS. Målet med SPS er, at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre elever.

Skal jeg indsende dokumentation, hvis jeg har behov for SPS?

For at du kan få SPS, skal den SPS-ansvarlige have dokumentation for din funktionsnedsættelse. Det kan fx være en udtalelse fra lægen eller en ordblindtest.

Du skal også udfylde en samtykkeerklæring, inden den SPS-ansvarlige kan søge om støtte til dig.

Hvis du ikke er blevet testet for ordblindhed, men tror du er ordblind, så kan den SPS-ansvarlige sørge for, at du bliver testet.

Hvis du mener eller tror, ​​du har brug for SPS, så skynd dig at kontakte SPS-teamet.

KONTAKT OS

Hvem skal jeg kontakte for at få SPS?

Tag fat i Janne eller Helle som sidder klar ved telefonen

mandag - onsdag fra kl. 09 - 15
torsdag - fredag 9 - 14

eller send en mail til spsadm@nextkbh.dk