Eux – skru op for ambitionerne
Bliv både faglært og student
Eux er for dig, der er ambitiøs, har skruet hænderne rigtigt på og ikke er bange for at kaste dig over bøgerne.
Med en eux bliver du både faglært og får en studentereksamen.
Det betyder, at du med eux-beviset i hånden enten kan søge job inden for det fag eller håndværk, du er udlært i, eller du kan søge ind på en videregående uddannelse.
Start på NEXT Nørrebro
På NEXT Nørrebro kan du vælge mellem tre spændende eux-grundforløb.
Her får du mulighed for at prøve en række forskellige fag, før du tager den endelige beslutning, om du vil være fx eux-tømrer, -frisør, -snedker eller noget helt fjerde.
NEXT Nørrebro er beliggende på Rebslagervej 11, 2400 København NV.
Vil du have et svendebrev og en studenterhue? Det får du, hvis du uddanner dig til frisør samtidig med, at du får en studentereksamen. Hvis det lyder interessant, skal du vælge at starte på retningen Eux Beauty & Business.
FAGRETNINGEN PEGER MOD DENNE UDDANNELSE
Kan du lide at bruge dine hænder, og vil du se, hvordan streger på en tegning bliver til en ny bygning, en fin flisebelægning, et fint møbel eller en smedejernslåge? Så er Eux Building & Construction din fagretning.
FAGRETNINGEN PEGER MOD DISSE UDDANNELSER
Er det dig, der skal sørge for, at der er strøm til alt elektronikken, sikre struktur i produktionen af diverse varer eller måske dig, som skal programmere og reparere store maskiner? Så er Eux Programming & Electronics din fagretning.
FAGRETNINGEN PEGER MOD DENNE UDDANNELSE
HØR, HVORFOR KASPER OG SANDER HAR VALGT EUX
Mød Kasper (eux-business) og Sander (eux-tømrer), som svarer på spørgsmål om eux.
LÆREPLADS
Under din skoletid starter du på en læreplads
Efter ca. et år på uddannelsen skal du ud at have en læreplads inden for det fag, du har valgt. Herefter veksler uddannelsen mellem lærepladsen og skolen.
Når du får læreplads, laver du en uddannelsesaftale (kontrakt) med en virksomhed. Den indebærer, at virksomheden ansætter dig som elev/lærling.
-
+
Hvem er eux relevant for
Eux henvender sig til unge mennesker, der trives med undervisning i tæt relation til erhvervslivet.
Uddannelsen refererer til virkelige cases og giver praktiske færdigheder, der kan sættes direkte på CV’et. På uddannelsen er der mulighed for at prøve sig selv af i mange forskellige retninger, mens man finder ud af, hvad man drømmer om.
-
+
Hvilket niveau er mine fag på?
På grundforløb 1 og 2 vil du primært have fag på C-niveau. Senere vil du have fag på B- og A-niveau samt valgfag.
-
+
Hvad er optagelseskravene?
På eux skal du have et gennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. eller 10. klasse, når du skal starte på grundforløb 1.
-
+
Hvad hvis jeg ikke ved, hvilken uddannelse jeg skal vælge?
Du behøver ikke have et fast endemål, når du vælger eux.
Uddannelsen kommer til at introducere dig for forskellige arbejds- og interesseområder, så du løbende kan prøve dig selv af og finde ud af, hvor du er bedst.
-
+
Hvordan finder jeg en læreplads?
På alle arbejdspladser, kan du søge om en læreplads.
Det er dit ansvar at finde den læreplads, som du drømmer om, men på skolen kan du få gode råd og vejledning til, hvordan du finder relevante virksomheder og søger om en læreplads.
-
+
Får jeg SU eller løn?
På eux får du SU under din skoletid, hvis du er fyldt 18 år. Når du starter på din læreplads, får du elevløn.
-
+
Hvornår kan jeg læse videre?
Når du har afsluttet en eux, har du mulighed for at læse videre på samme vilkår som andre unge, der har taget en gymnasial uddannelse.
Efter de første to år kan du fx læse videre på erhvervsakademier eller professionshøjskoler. Efter alle fire år på eux kan du læse videre på universitetet.
Du kan også vente med at læse videre. Du har altid mulighed for at læse videre på et senere tidspunkt.
BLIV KLOGERE