Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

Kontakt os

VEJLEDNING om EUD, EUX, GYM OG 10. KLASSE

For alle andre henvendelser

Har du overvejet en erhvervsuddannelse, men er i tvivl om, hvad du skal vælge?

MØD ELVERNE HER - LIVESTREAM
FOR DIG DER ER FORÆLDER - LIVESTREAM

På NEXT ved vi, at uddannelsesvalget kan være svært. Derfor går vi online, så du kan møde NEXT-elever, som fortæller om deres uddannelse og uddannelsesvalg.

Hør om deres hverdag, hvad de lærer og se nogle af de projekter, de arbejder med på deres uddannelse. Du kan også stille dem og deres faglærere spørgsmål via chat.

18.30 - 19.35
Bliv klogere på vores 10. klasser, se program her

19.35 - 21.00
Interesseret i en erhvervsuddannelse eller eux? se program her

21.05 - 21.25
Mød elever fra NEXT, der fortæller om hverdagen som gymnasieelev.

21.25 – 21. 30
Farvel og tak for i aften


Vi holder åbent forældremøde sideløbende med live-streamet.
I et andet livestream kan du som forælder høre, hvordan de forskellige indgange til ungdomsuddannelserne er opbygget, og stille spørgsmål til vores uddannelseskonsulenter.

ONLINE INFOAFTEN FOR DIG I GRUNDSKOLEN

fik du ikke set os på youtube?

GENSE LIVESTREAM HER

Her kan du møde elever, der fortæller om deres hverdag. Alle uddannelser vil ikke blive gennemgået, men har du spørgsmål til en specifik uddannelse, kan du få svar i chatten.

Health & Business og People, Innovation & Business

Health & Business
For dig der er interesseret i: fitness, frisør, detail, event, handel og kosmetiker

People & Innovation
For dig der er interesseret i: detail, handel, gastronom (HRS), ernæringsassistent (HRS), social- og sundhedshjælper (SOSU-C), social- og sundhedsassistent (SOSU-C).

EUX Business

Hvis du interesserer dig for business-området og gerne vil have både en erhvervsuddannelse og en studenterhue, så er dette sagen for dig. Hør om: eux-detail, eux-event, eux-handel, eux-kontor og eux business.

Media & Design

For dig der er interesseret i: autosadelmager, film- og tv-produktionstekniker, fotograf, gardindekoratør, guld-og sølvsmed, mediegrafiker, møbelpolstrer, teater-, event- og AV-tekniker og webudvikler.

Programming & Electronics og  Building & Construction

Programming & Electronics
For dig der er interesseret i: elektriker, industrioperatør, industritekniker, procesoperatør, smed, tandtekniker, værktøjsmager, teknisk designer.

Building & Construction
For dig der er interesseret i: brolægger, bygningssnedker, ejendomsservicetekniker, gulvlægger, murer, møbelsnedker, tækkemand, tømrer, struktør og sikkerhedsvagt.

Teknisk EUX

Hør om, hvordan du kan blive f.eks. tømrer og samtidigt få en studenterhue.

Gymnasiet

Mød elever fra NEXT, der fortæller om hverdagen som gymnasieelev.

få en introduktion her

Hvad kan jeg blive? Hvad skal jeg vælge? Hvor kan jeg tage min uddannelse?

Osv. osv. osv… Ja, spørgsmålene kan være mange og tvivlen stor, når du skal videre fra 9. eller 10. klasse eller bare har brug for at lave noget nyt.

Bliv klogere på dit uddannelsesvalg

Du kan vælge mere end 30 erhvervsuddannelser og spændende eux-uddannelser – lige fra frisør og snedker til industritekniker og eller en business-uddannelse. Vil du hellere i gymnasiet eller 10. klasse, kan du også blive klogere på vores 6 gymnasier og forskellige 10. klasses linjer.

Uanset om du er 15 eller 25, er der noget for dig - så kig forbi!

ER DU KLAR TIL AT VEJLEDE UNGE OM UDDANNELSESVALG??

Som forælder kan det være svært at navigere i uddannelsesverdenen med alle de forskellige muligheder, der er i dag.

  • Hvordan kan I tale om valg af uddannelse derhjemme?
  • Hvad er det særlige ved en erhvervsuddannelse?


Tanker om erhvervsuddannelser

Gratis pixibog om valg af ungdomsuddannelse

I en pixibog har vi samlet en række øvelser og råd, som kan inspirere og klæde dig på til at tale om uddannelsesvalg med din søn eller datter. Den giver dig redskaber til at sætte fokus på kompetencer og interesser, så du kan guide din teenager i den rigtige retning.
Læs den her

Der kan være rigtig mange spørgsmål, når man overvejer en uddannelse. Måske er du på vej ud af grundskolen eller har været på arbejdsmarkedet i mange år, men har lyst til at prøve noget nyt.

Måske er du blevet student, men er ikke blevet optaget på den videregående uddannelse, som du drømmer om, eller måske er du i tvivl om, hvilken uddannelse du vil starte på.

HUSK, at når vi går live d. 14. januar, er det muligt at chatte med os på youtube eller du kan ringe ind til vores callcenter på 33880300.

 

  • +

    Skal jeg vælge eud eller eux?

    En erhvervsuddannelse (eud) er en praktisk orienteret uddannelse, hvor du både får brugt dit hoved og dine hænder.

    Dit uddannelsesforløb veksler mellem skole- og praktikforløb. Efter uddannelsen får du et svendebrev, som bevis for at du har færdiggjort din uddannelse.

    Eux er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, så du får to uddannelser i én.

    Når du er færdiguddannet, har du både et svendebrev men også en studenterhue, som giver dig masser af muligheder.

    Du kan enten gå direkte i arbejde inden for dit fag eller søge ind på en videregående uddannelse.

    Du kan altid skifte fra eux til eud men ikke omvendt, da du på en eux-uddannelse har gymnasiale fag under grundforløb 1 og grundforløb 2.

  • +

    Er det svært at få job efter endt uddannelse og hvad med lønnen?

    Nogle brancher skriger på uddannet arbejdskraft, mens andre er mere mættede.

    Vi vil meget gerne besvare spørgsmål om en konkret branche, når du ringer til os.

    Lønnen svinger også meget fra branche til branche.

    Hvis du vil have et gennemsnitligt overblik, kan du finde en generel lønstatistik på fagforeningernes hjemmesider eller i den overenskomst, der knytter sig til branchen.

  • +

    Hvornår starter næste hold

    Eud og eux starter d. 25. januar 2021 og 10. august 2021.

    10. klasse starter 9. august 2021.

    Gymnasier starter d. 9. august 2021.

    Nogle uddannelser har også opstart flere gange om året.

    Ring til os og hør mere på 33 88 03 00.

  • +

    Adgangskrav for at søge ind

    Når du skal begynde på en erhvervsuddannelse, skal du opfylde nogle generelle adgangskrav:

    • Du skal have afsluttet grundskolens 9. eller 10. klasse
    • Du skal have minimum 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven
    • Du skal vurderes uddannelsesparat

    Læs mere om de nye adgangskrav, så du er sikker på at komme godt i gang:

    Hvis du kommer fra 9. klasse og vil starte på en erhvervsuddannelse
    Hvis du kommer fra 10. klasse og vil starte på en erhvervsuddannelse

  • +

    Hvis du ikke opfylder adgangskravene

    Du må endelig ikke miste modet.

    Du har nemlig mulighed for at deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Til samtalen taler vi med dig om dine forventninger og motivation til at tage en erhvervsuddannelse.

    Du bliver automatisk tilmeldt optagelsesprøven, hvis du søger ind på en af vores erhvervsuddannelser, og vi kan se, at du ikke har bestået dansk, matematik eller begge fag i grundskolen. Du modtager et brev fra os i e-Boks med informationer om, hvornår og hvor prøven foregår.

  • +

    Skal jeg have en praktikplads, inden jeg starter?

    På størstedelen af vores uddannelser kan du sagtens starte, selvom du endnu ikke har fundet en praktikplads.

    Vi har få uddannelser med nul-kvote, som betyder, at du ikke kan starte på uddannelsen uden at have fundet en praktikplads og underskrevet en uddannelsesaftale (kontrakt med en virksomhed).

    Det er altid en fordel at have en praktikplads, inden du starter på uddannelsen, da dette kan forkorte uddannelseslængden – men det er ikke en forudsætning.

  • +

    Skal jeg selv finde en praktikplads

    Ja, du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde en praktik/elevplads. Når du starter på grundforløbet får du undervisning, råd og vejledning i, hvordan du søger praktik/elevpladser.

    Du kan også besøge hjemmesiden www.praktikpladsen.dk, hvor du kan se opslåede stillinger og se alle de virksomheder, som er godkendte til at have elever.

  • +

    Kan ma få merit hvis man har en anden uddannelse?

    Det korte svar er ja. Hvis du starter på en erhvervsuddannelse og har relevant uddannelses- eller joberfaring, er der mulighed for, at du kan få merit. Men da det er en individuel vurdering, anbefaler vi, at du ringer til os på 33880300.

  • +

    Hvad er gennemsnitsalderen på en erhvervsuddannelse?

    Gennemsnitsalderen er meget forskellig fra uddannelse til uddannelse, men på de fleste erhvervsuddannelser er mange i starten af 20’erne.

    Skal du starte på grundforløb 1, kommer de fleste dog direkte fra 9. eller 10. klasse.

  • +

    Er jeg for gammel til at tage en uddannelse?

    Nej, du kan starte på vores uddannelser, uanset om du er 17 eller 55 år.
    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du søge ind på grundforløb 1.

    Er det mere end to år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, skal du søge ind på grundforløb 2.

  • +

    Jeg har tidligere påbegyndt en uddannelse. Kan jeg starte på en ny?

    Ja, det kan du. Du kan max starte på en erhvervsuddannelse tre gange. Der er dog få undtagelser, som du kan høre mere om, hvis du ringer til os på 33 88 03 00.

  • +

    Jeg har en studentereksamen – kan jeg godt tage en erhvervsuddannelse?

    Ja, det kan du sagtens. Faktisk har 20-25 % af alle elever på en erhvervsuddannelse en studentereksamen, når de starter.

    Med en studentereksamen har du nogle forskellige muligheder.

    Ring endelig til os på 33 88 03 00. Så kan vi fortælle dig mere om dine muligheder.

Mød eleverne, og hør hvad de siger

Mød Adam, der går på eux-bygningssnedker

Du kan også møde Ida, der går på GF1 health & Business og vil være frisør.

Vil du møde flere elever, så klik på linket til vores youtube kanal.

VÆLGER DU EN AF VORES MANGE EUD-UDDANNELSER, DRØMMER DU OM EN EUX-UDDANNELSE, ELLER ER DU MÅSKE INTERESSERET I 10. KLASSE?

vi har uddannelser til alle på Next, måske også til dig.

har du spørgsmål?

vent ikke til januar - du kan altid ringe til os