Budget, regnskab, økonomi, bæredygtighed og nøgletal er alt sammen noget, du stifter bekendtskab med i faget virksomhedsøkonomi.
Din evne til at forholde dig til og analysere virksomheders økonomiske situation og strategi udvikles. Du styrkes i at bruge relevante modeller og værktøjer til at løse de aktuelle problemstillinger.
Du lærer at indsamle, bearbejde og vurdere informationer om virksomheders grundlæggende økonomiske forhold, vurdere informationernes troværdighed og bruge disse i forhold til fx de økonomiske beslutninger og analyser af virksomheder samt planlægning og budgettering.