Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

kontakt os

vejledning om eux-uddannelser

For alle andre henvendelser

kvoteuddannelser

med et begrænset antal pladser og særlige adgangskrav

Chatbot icon Created with Sketch.

Jeg ved alt... ...om uddannelse Hvad vil du vide?

Chat med NEXT

kvoteuddannelser på eux

eux-frisør og eux-møbelsnedker har kun skolestart i januar

Hvad er en kvoteuddannelse?

Links

For at sikre at der er tilstrækkeligt med antal praktikpladser og efterfølgende beskæftigelse, er det nødvendigt at regulere antallet af elever.

Undervisningsministeriet afgør derfor årligt, hvilke uddannelser der skal have adgangsbegrænsning - også kaldet kvoteuddannelser.

Adgangsbegrænsningen er kun aktuel for elever på grundforløb 2 og for dem, som ikke har en praktikaftale (uddannelsesaftale).

Hvad er nul-kvoteuddannelser?

Der er enkelte uddannelser, der slet ikke tildeles nogle pladser nogle år. De uddannelser kalder vi nul-kvoteuddannelser.

Det betyder, at man kun kan blive optaget på uddannelsens grundforløb 2, hvis man har en praktikaftale (uddannelsesaftale).

Det skal du være opmærksom på, inden du starter

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du starte på en fagretning og opfylde kravet om gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. Herudover skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen og være erklæret uddannelsesparat.

Hvis du skal starte på grundforløb 2, skal du have en praktikaftale eller en kvoteplads. Hvis du skal søge en kvoteplads, skal du opfylde adgangskravet om dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, udover matematik på G-niveau (svarer til 9. klasse).

Der er særlige adgangskrav til kvotepladserne på de forskellige uddannelser.

JEG HAR SIKRET MIG EN PRAKTIKPLADS

Hvis du har en praktikplads og en underskrevet uddannelsesaftale, er du sikret en plads på uddannelsen. Aftalen skal gælde fra første dag hvor uddannelsen (grundforløb 2) starter. Du skal sende den originale, underskrevne uddannelsesaftale direkte til NEXT til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Aftalen skal være vedhæftet i en pdf-udgave og skal sendes inden uddannelsen starter.

JEG HAR IKKE EN UDDANNELSESAFTALE, MEN VIL GERNE SØGE IND

For at søge en plads på kvoteuddannelsen skal du søge via Optagelse.dk. Udover at opfylde de generelle adgangskrav, skal du skrive og fremskaffe følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamens- og kursusbeviser
  • Udtalelser


Afhængig af hvilken uddannelse du søger, vil du fx også skulle vedlægge:

  • Dokumentation for søgning af minimum 3 praktikpladser
  • Billeder af produkter og ting du har lavet
  • Billede af dig selv

Tjek dette under den enkelte uddannelse.

Når skolen har behandlet din ansøgning, modtager du et svar fra skolen. Hvis din ansøgning kommer i betragtning, vil du blive indkaldt til en kvotesamtale.

Har du spørgsmål til uddannelse eller optagelse, er du velkommen til at ringe til NEXT uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

Når du søger ind på en kvoteuddannelse, er det et krav at du skriver en motiveret ansøgning og et CV. Nogle uddannelser har yderligere ønsker og ideer til det, du skal lægge vægt på og det du skal vedhæfte som bilag. Tjek dette under den enkelte uddannelse.

OBS! Har du allerede en elevplads med en uddannelsesaftale der er gældende fra den dato uddannelsen starter, er du sikret en plads. Du skal derfor ikke lave en motiveret ansøgning, men blot sende den originale, underskrevne uddannelsesaftale direkte til NEXT til uddannelsesaftale@nextkbh.dk. Aftalen skal være vedhæftet i en pdf-udgave og skal sendes inden uddannelsen starter.

Hvad er en motiveret ansøgning

En motiveret ansøgning er en personlig beskrivelse af din motivation for at blive elev på uddannelsen. Vi anbefaler, at du starter i god tid med at skrive din ansøgning. Det er vigtigt, at det ikke blot er en standardansøgning, men en ansøgning der er rettet mod den konkrete uddannelse. Du beslutter selv ansøgningens opbygning og indhold, men kom gerne ind på følgende:

  • I din ansøgning skal du fortælle hvorfor du lige netop søger ind på den konkrete uddannelse. Hvor kommer interessen fra? Hvordan er du kommet frem til den beslutning?
  • I ansøgningen skal du vise, at du ved hvad uddannelsen indeholder, handler om og hvorfor lige netop det ville passe godt til dig. Hvad vil du med din uddannelse? Hvad vil du bruge din uddannelse til?
  • I ansøgningen skal du beskrive, hvordan dine personlige og faglige egenskaber og erfaringer er relevante i forhold til netop denne uddannelse. Det kan være ud fra særlige interesser, ting du har beskæftiget dig med, jobs, kurser eller lignende.

Ansøgningen bør fylde ca. én A4-side. Husk CV og andre relevante bilag.

Har du spørgsmål til uddannelse eller optagelse, er du velkommen til at ringe til NEXT uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

Hold dig opdateret

se hvad de forskellige uddannelser lægger vægt på ved ansøgninger

eux-eventkoordinator

Når vi prioriterer ansøgerne, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har sat dig ind i, hvad du lærer på uddannelsen
  • I udvælgelsen til kvotepladserne lægger vi vægt på, at du er selvstændig og ansvarlig, kan samarbejde og er kreativ
  • Det er også vigtigt, at du er imødekommende, udadvendt, venlig, moden, præsentabel og serviceminded


Sådan søger du uddannelsen
Læs mere om uddannelsen her og hvordan du søger ind

eux-frisør

Når vi prioriterer ansøgerne, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har sat dig ind i, hvad du lærer på uddannelsen.
  • Du skal i din ansøgning vise, at du har været aktivt praktikpladssøgende, og eventuelt været forpraktikant hos en frisør, deltaget i præsentations- eller brobygningsforløb eller lignende.
  • Din helbredstilstand er vigtig. Du skal kunne holde til at stå op i mange timer, så det er vigtigt, at du ikke har problemer med ryg, ben eller skuldre. Desuden må du ikke have eksem eller allergi over for de produkter, en frisør bruger.
  • I udvælgelsen til kvotepladserne lægger vi vægt på, at du er selvstændig og ansvarlig, kan samarbejde og er kreativ.
  • Det er også vigtigt, at du er imødekommende, udadvendt, venlig, moden, præsentabel og serviceminded.


Sådan søger du uddannelsen
Læs mere om uddannelsen her og hvordan du søger ind

eux-møbelsnedker

Når vi prioriterer ansøgerne, lægger vi vægt på følgende:

  • Medsend gerne billeder eller skitser af ting du har lavet. Det behøver ikke være i træ, men kan også være i andre materialer
  • Fortæl om hvordan du har brugt dine hænder til at arbejde kreativt, håndværksmæssigt og hvorfor du er glad for det
  • Fortæl om hvorfor du ønsker at starte på lige præcis møbelsnedkeruddannelsen
  • At du har haft job eller andre lignende aktiviteter, der fortæller om kompetencer du har udviklet derigennem. Det kan være som sportstræner eller lign.
  • Fortæl om hvad du vil du bruge din uddannelse til i fremtiden
  • Vi lægger vægt på, at du har en god selvdisciplin


Sådan søger du uddannelsen
Læs mere om uddannelsen her og hvordan du søger ind

Kontakt os

har du spørgsmål, så ring til os - vi er klar til at hjælpe dig

LYST TIL NYE UDFORDRINGER?

oplev verden med praktik i udlandet