Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

kontakt os

vejledning om eux-uddannelser

For alle andre henvendelser

kom i gang med eux

sådan starter din eux-uddannelse

Chatbot icon Created with Sketch.

Jeg ved alt... ...om uddannelse Hvad vil du vide?

Chat med NEXT

Direkte fra 9. klasse

Går du i gang samme år, som du afslutter folkeskolen starter du på grundforløb 1 (GF1).

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb.

Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Du binder dig ikke til at skulle vælge en uddannelse inden for den fagretning, du tager, og er du i tvivl om dit valg af fagretning, bruger vi de første to uger af grundforløb 1 til at hjælpe dig med at vælge rigtigt.

Fagretninger på grundforløb 1

På NEXT tilbyder vi 4 eux-fagretninger

Hvis du tog din 9. eller 10. klasses afgangseksamen for mere end to år siden, begynder du din erhvervsuddannelse på grundforløb 2 (også kaldet GF2).

Det varer cirka et halvt år (20 uger) og giver dig de faglige færdigheder til at starte på hovedforløbet, som er næste fase i din erhvervsuddannelse.

Du skal senest efter grundforløbet slutter have fundet en praktik-/læreplads i en virksomhed eller være optaget i skolepraktik på skolens praktikcenter, hvis det er muligt på den uddannelse, du har valgt.

Når du går direkte på grundforløb 2, skal du ikke vælge et område med fagretninger som en elev på grundforløb 1. I stedet skal du på Optagelse.dk søge om optagelse på selve det fag, du ønsker at beskæftige dig med, fx eux-bygningssnedker, eux-tømrer osv.

Du skal selvfølgelig også opfylde adgangskravene: læs mere her.

Har du brug for at vide mere, kontakt NEXT Uddannelsesrådgivning på 3388 0300.

Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, kan du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Forløbet tilrettelægges, så det bygger videre på den uddannelse og den joberfaring, du har i forvejen, og uddannelsen vil som regel være kortere end en erhvervsuddannelse for unge under 25 år.

Uddannelsesforløbet består af et grundforløb, der varer op til et halvt år (0-20 uger), og et hovedforløb, der varierer i længde fra uddannelse til uddannelse.

Grundforløbet skal give dig de faglige færdigheder til at kunne starte på hovedforløbet. Hovedforløbet veksler mellem praktik (på maksimum to år) og skoleophold.

Alt efter din erhvervserfaring er der dog også mulighed for at starte direkte på hovedforløbet.

Når du starter på grundforløbet, skal du ikke vælge et område med fagretninger som en GF1-elev. I stedet skal du på Optagelse.dk søge om optagelse på selve det fag, du ønsker at beskæftige dig med, fx eux-bygningssnedker, eux-tømrer etc.

Ved tilmelding skal du vedhæfte dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for det ønskede fag, og herefter vil du blive indkaldt til et møde med en vejleder for at drøfte dine muligheder for merit.

Læs mere om EUV & RKV her

Praktikplads i en virksomhed, almindelig praktikplads, læreplads, uddannelsesaftale eller kontrakt med en virksomhed – kært barn har mange navne.

Praktik er en obligatorisk del af din erhvervsuddannelse og er ikke at forveksle med den praktik, du muligvis er stødt på i folkeskolen.

For at komme videre fra grundforløbet til hovedforløbet, skal du have en uddannelsesaftale (kontrakt) med en virksomhed.

En kontrakt med en virksomhed indebærer, at virksomheden ansætter dig som elev/lærling, og at I indgår en kontrakt/uddannelsesaftale.

Skolepraktik er det professionelle alternativ for dig, som endnu ikke har en praktikplads.

Når du er i skolepraktik, fungerer NEXT Praktikcenter som din virksomhed/”mester”.

Her bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til den uddannelse, du går på. Du møder på arbejde i Praktikcentret og har en arbejdsdag – helt ligesom i en almindelig virksomhed.

Som udgangspunkt er skolepraktikken midlertidig, og mens du er i skolepraktik, skal du stadig være aktiv for at få en uddannelsesaftale (kontrakt) med en virksomhed om en praktikplads.

Kontakt os

har du spørgsmål, så ring til os - vi er klar til at hjælpe dig

Lyst til nye udfordringer?

oplev verden med praktik i udlandet

Eux - det sikre valg

Gå direkte i arbejde eller læs videre.

Mulighederne er mange og der er noget for alle!

kom i gang

vil du starte på eux, tilmeld dig på Optagelse.dk

Her går du

Eux-uddannelserne er tilknyttet forskellige adresser: