Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

vi hjælper dig på vej

erhvervsuddannelser på NEXT

NEXT Karriererådgivere , karrierevejledning

kom i gang med eud

sådan starter din erhvervsuddannelse

Direkte fra 9. eller 10. klasse

Går du i gang samme år, som du afslutter folkeskolen starter du på grundforløb 1 (GF1).

På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb.

Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Du binder dig ikke til at skulle vælge en uddannelse inden for den fagretning, du tager, og er du i tvivl om dit valg af fagretning, bruger vi de første to uger af grundforløb 1 til at hjælpe dig med at vælge rigtigt.

FAGRETNINGER PÅ GRUNDFORLØB 1

på next tilbyder vi 5 eud-fagretninger

14 MDR. SIDEN DU GIK I SKOLE

Hvis du tog din 9. eller 10. klasses afgangseksamen for mere end et år siden, og er du under 25 år, begynder du din erhvervsuddannelse på grundforløb 2 (også kaldet GF2).

Det varer cirka et halvt år (20 uger) og giver dig de faglige færdigheder til at starte på hovedforløbet, som er næste fase i din erhvervsuddannelse.

Du skal senest efter grundforløbet slutter have fundet en praktik/ læreplads i en virksomhed eller være optaget i skolepraktik på skolens praktikcenter, hvis det er muligt på den uddannelse, du har valgt.

Når du går direkte på grundforløb 2, skal du ikke vælge et område med fagretninger som en elev på grundforløb 1.

I stedet skal du på optagelse.dk søge om optagelse på selve det fag, du ønsker at beskæftige dig med, fx murer, tømrer osv.

OBS: UDVIDET ADGANG TIL GRUNDFORLØB 1
Du kan nu starte på grundforløb 1 helt op til 24 måneder efter, du har afsluttet grundskolen - dog kun frem til udgangen af 2018. 

Dette forløb forbereder dig godt på dit valg af uddannelse, så du kan vælge lige præcis dét, som er rigtigt for dig.

Hvis du søger ind, vil du blive indkaldt til en individuel samtale. Til samtalen vurderes det i hvor høj grad, du kan gennemføre uddannelsen, baseret på din motivation.

Når du har søgt om optagelse, vil du modtage et brev med guide til, hvordan du kan booke en samtale. Samtalerne vil finde sted fra 2. maj 2018 og frem til sommerferien og på følgende dage:

Mandag kl. 9-14
Onsdag kl 9-14
Torsdag kl. 9-14

Har du brug for at vide mere, kontakt vores vejledere på 3388 0300.

Er du over 25 år

Links

Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, kan du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Forløbet tilrettelægges, så det bygger videre på den uddannelse og den joberfaring, du har i forvejen, og uddannelsen vil som regel være kortere end en erhvervsuddannelse for unge under 25 år.

Uddannelsesforløbet består af et grundforløb, der varer op til et halvt år (0-20 uger), og et hovedforløb, der varierer i længde fra uddannelse til uddannelse.

Grundforløbet skal give dig de faglige færdigheder til at kunne starte på hovedforløbet. Hovedforløbet veksler mellem praktik (på maksimum to år) og skoleophold.

Alt efter din erhvervserfaring er der dog også mulighed for at starte direkte på hovedforløbet.

Når du starter på grundforløbet, skal du ikke vælge et område med fagretninger som en GF1-elev. I stedet skal du på optagelse.dk søge om optagelse på selve det fag, du ønsker at beskæftige dig med, fx murer, tømrer etc.

Ved tilmelding skal du vedhæfte dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for det ønskede fag og herefter, vil du blive indkaldt til et møde med en vejleder for at drøfte dine muligheder for merit.

Fremtiden er faglært

Kom i gang med en erhvervsuddannelse og lær et fag eller håndværk.

ADGANGSKRAV, TILMELDING & BEGRÆNSET PLADSER

vigtig info inden du skal i gang med din eud-uddannelse

Praktikplads i en virksomhed

Links

Praktikplads i en virksomhed, almindelig praktikplads, læreplads, uddannelsesaftale eller kontrakt med en virksomhed – kært barn har mange navne.

Praktik er en obligatorisk del af din erhvervsuddannelse og er ikke at forveksle med den praktik, du muligvis er stødt på i folkeskolen.

For at komme videre fra grundforløbet til hovedforløbet, skal du have en uddannelsesaftale (kontrakt) med en virksomhed.

En kontrakt med en virksomhed indebærer, at virksomheden ansætter dig som elev/lærling, og at I indgår en kontrakt/uddannelsesaftale.

HVIS DU IKKE HAR EN PRAKTIKPLADS

Links

Skolepraktik er det professionelle alternativ for dig, som endnu ikke har en praktikplads.

Når du er i skolepraktik, fungerer NEXT Praktikcenter som din virksomhed/”mester”.

Her bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til den uddannelse, du går på. Du møder på arbejde i Praktikcentret og har en arbejdsdag – helt ligesom i en almindelig virksomhed.

Som udgangspunkt er skolepraktikken midlertidig, og mens du er i skolepraktik, skal du stadig være aktiv for at få en uddannelsesaftale (kontrakt) med en virksomhed om en praktikplads.

Kontakt os

har du spørgsmål, så ring til os - vi er klar til at hjælpe dig

Lyst til nye udfordringer?

Oplev verden med praktik i udlandet

Her går du

Links

Eud-uddannelserne er tilknyttet forskellige adresser:

Se mere under de enkelte fagretninger på grundforløb 1 og under de enkelte uddannelser.

KOM I GANG

vil du starte på eud, tilmeld dig på optagelse.dk