Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

vi hjælper dig på vej

erhvervsuddannelser på NEXT

NEXT Karriererådgivere , karrierevejledning

adgangskrav & prøve

Generelle adgangskrav

Når du skal begynde på en erhvervsuddannelse skal du opfylde nogle generelle adgangskrav:

  • Du skal have afsluttet grundskolens 9. eller 10. klasse
  • Du skal have minimum 02 i gennemsnitskarakter i fagene dansk og matematik til afgangsprøven 

 

Hvis du ikke opfylder adgangskravene

Du må endelig ikke miste modet, selvom du ikke opfylder adgangskravet om minimum 02 i dansk og matematik.

Du har nemlig mulighed for at deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Til samtalen taler vi med dig om dine forventninger og motivation til at tage en erhvervsuddannelse.

Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Særlige adgangskrav

Links

Nogle af vores erhvervsuddannelser har et begrænset antal pladser (kaldet kvoteuddannelser), og derfor er der også særlige adgangskrav og en særlig tilmeldingsprocedure.

Grundforløb 1
Hvis du skal starte på grundforløb 1, gælder de samme adgangskrav som ved de andre uddannelser. Du skal have afsluttet grundskolen og minimum have karakteren 02 i dansk og i matematik. Opfylder du ikke karakterkravet kan du komme til optagelsesprøve.

Grundforløb 2
Hvis du skal starte på grundforløb 2, skal du enten have en praktikaftale (uddannelsesaftale) eller søge optagelse på optagelse.dk og efterfølgende udfylde et særligt ansøgningsskema/skrive en motiveret ansøgning.

Læs mere om de specifikke tilmeldingsprocedurer her

Optagelsesprøve

Prøverne i dansk og matematik varer to timer og er på 9. klasses-niveau. Opgaverne er lavet, så de er relevante for en erhvervsuddannelse.

I dansk bliver du prøvet i læsning, retskrivning og hvor god du er til at formulere dig skriftligt. I matematik handler prøven om at løse matematiske problemer og lave beregninger.

Alle hjælpemidler, også elektroniske, er tilladt. Dog må du ikke bruge internettet. Prøven vurderes med bestået/ikke bestået. Efter prøven og samtalen får du besked, om du er optaget, eller om du skal have et andet tilbud.

Optagelsesprøve i 2018/2019

 

Prøve i januar for skolestart oktober 2018:

  • 3. oktober, dansk
  • 4. oktober, matematik
  • 11. oktober, samtale


Prøve i januar for skolestart januar 2019:

  • 9. januar, dansk
  • 10. januar, matematik
  • 17. janaur, samtale

Prøve i marts for skolestart april 2019:

  • 3. april, dansk
  • 4. april, matematik
  • 11. april, samtale

Prøve i juni og august for skolestart august 2019:

  • Prøver i juni bliver meldt ud af Undervisningsministeriet 31. juli 2019
  • 31. juli, dansk
  • 1. august, matematik
  • 8. august, samtaler


Prøve i oktober for skolestart oktober 2019:

  • 9. oktober, dansk
  • 10. oktober, matematik
  • 17. oktober, samtale

 

 

Prøveregler for danskprøve

Før prøven

  • Prøven varer to timer
  • Medbring billedlegitimation
  • Alle skal aflevere deres mobiltelefon inden prøven
  • Medbring skriveredskaber, hvis du har behov for det


Under prøven

  • Danskprøven består af tre dele, og du skal besvare hver del inden for den fastsatte tid på 40 minutter. Det er meget vigtigt, at besvare alle tre dele, da du skal have point i hver del for at bestå prøven
  • Der gives besked, når der er gået 40 minutter, og du skal begynde på del 2
  • Der gives besked, når der er gået 80 minutter, og du skal begynde del 3
  • Der gives besked, når der er 30 og 15 minutter tilbage
  • Kommunikation med de andre prøvedeltagere er ikke tilladt


Efter prøven

  • Ingen må ikke forlade deres pladser, før tiden er gået
  • Husk at skrive navn, personnummer på alle ark og underskrive dem
  • Det er dit ansvar, at alle dokumenter bliver afleveret

Prøveregler for matematikprøven

Før prøven

  • Prøven varer to timer
  • Medbring billedlegitimation
  • Alle skal aflevere deres mobiltelefon inden prøven
  • Prøven skal besvares på papir
  • Medbring en lommeregner, lineal, vinkelmåler og skriveredskaber


Under prøven

  • Alle får udleveret en formelsamling, som bliver introduceret og forklaret
  • Dokumentation for opgaveresultater (fx mellemregninger eller andre forklaringer) skal fremgå af besvarelsen. Det er ikke nok at skrive facit på opgaverne
  • Enheder som for eksempel kg, km eller kr. skal fremgå af besvarelserne
  • Der gives besked, når der er 30, 15 og fem minutter tilbage
  • Kommunikation med de andre prøvedeltagere er ikke tilladt


Efter prøven

  • Ingen må forlade deres pladser, før tiden er gået
  • Husk at skrive navn, personnummer på alle ark og underskrive dem
  • Det er dit ansvar, at alle dokumenter bliver afleveret

Kontakt os

har du spørgsmål, så ring til os - vi er klar til at hjælpe dig

HAR DU SÆRLIGE BEHOV?

Er du ordblind, eller har du andre særlige behov, der skal tages hensyn til under din uddannelse, er det vigtigt, at du gør opmærksom på dette, når du tilmelder dig på optagelse.dk.

Har du spørgsmål kontakt NEXT Karriere på 33 88 03 00 - også så de i god tid kan søge om den nødvendige støtte.

HVAD GØR DU, HVIS DU IKKE BESTÅR?

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, kan du tale med din vejleder om muligheden for at deltage på en sommerskole i ca. tre uger.

Sommerskolen foregår i juli måned, og dernæst skal du til en ny optagelsesprøve i begyndelsen af august måned.

Hvis du ikke lige har afsluttet 9. eller 10. klasse, kan du deltage i et forløb, der forbereder dig til en erhvervsuddannelse.

Forløbet er tilrettelagt af erhvervsskoler sammen med VUC. Derefter kan du igen gå til en optagelsesprøve. 

Bemærk: Du kan højst gå til optagelsesprøverne i dansk og matematik tre gange.

KOM I GANG

vil du starte på eud, tilmeld dig på optagelse.dk