cnc-tekniker
Jeg ved alt... ...om uddannelse Hvad vil du vide?
Chat med NEXT
Næste skolestart 16. august - ansøgningsfrist senest 1. maj!
Det kommer du til at arbejde med
Som CNC-tekniker planlægger, programmerer og gennemfører du produktionsforløb i fremstillingsindustrien.
Her fremstiller du typisk elementer, komponenter og enkeltdele fx via CNC-styrede dreje- og fræsemaskiner. CNC-fræsning / CNC-drejning er derfor en stor del af en typisk arbejdsdag.
Når du er uddannet CNC-tekniker, arbejder du som regel i virksomheder inden for maskin- og værktøjsområdet, og det er dig, der har ansvaret for kvalitetskontrol og produktdokumentation. Det er derfor vigtigt, at du har sans for detaljen og ved, at præcision kan være altafgørende for et godt resultat.
Uddannelsen til CNC-tekniker er en nul-kvoteuddannelse. Det betyder, at du kun kan blive optaget på uddannelsens grundforløb 2, hvis du har en praktikaftale (uddannelsesaftale).
CNC-tekniker
Man har meget indflydelse og ansvar og samtidig er det vigtigt, at man har sans for detaljerne
Det lærer du
På skolen lærer du om, hvordan metal kan formes i de computerstyrede CNC-maskiner, så det i sidste ende kan blive til et produkt.
En vigtig del af arbejdet går ud på at programmere maskinen, så den ved, hvor den skal bore, dreje og fræse i metaller, der fx kan formes til et stykke værktøj.
Som CNC-tekniker skal du arbejde med computersystemer, men det er også vigtigt at have hænderne skruet rigtigt på og have sans for at arbejde præcist og omhyggeligt.
På uddannelsen som CNC-tekniker vil du også lære at arbejde ved almindelige drejebænke og ved en lang række andre maskiner.
Fremtidsmuligheder
Som CNC-tekniker finder du typisk beskæftigelse inden for jern- og metalindustrien og i plastindustrien - både på større produktionsvirksomheder og på mindre maskin- og værktøjsvirksomheder.
Du kan også vælge at læse videre til enten automationsteknolog, produktionsteknolog eller eksport og teknologi.
Dit uddannelsesforløb
-
GF1 tager 20 uger og er for elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. På GF1 vælger du en fagretning, hvor du får almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge den uddannelse, du vil fortsætte på. Du skal vælge uddannelse, inden du er færdig med GF1.Grundforløb 1
-
GF2 tager 20 uger. Her starter elever, der har taget deres afgangseksamen for mere end et år siden, elever over 25 år samt elever, der har afsluttet GF1. GF2 er målrettet hovedforløbet, hvor du får praksisnær og brugsorienteret undervisning samt diverse grund-, erhvervs- og talentfag.Grundforløb 2
-
Det første praktikforløb starter efter GF2. Her bliver du elev/lærling i en virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde. Aftalen med virksomheden kan gælde hele uddannelsens længde eller blot i en kortere periode (delaftaler). Du får løn under din praktik.1. praktikforløb
-
Skoleperioderne består af både obligatoriske fag og af valgfag. Valgfagene vælger du i fællesskab med virksomheden, med henblik på at få de mest relevante kompetencer med tilbage til praktikpladsen.1. skoleperiode
-
Jo længere du er i dit uddannelsesforløb, desto flere områder vil du beherske og samtidig få lov at udføre i virksomheden.2. praktikforløb
-
Den sidste skoleperiode afsluttes med en svendeprøve eller anden form for afgangseksamen.2. skoleperiode
-
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve. Du modtager svendebrevet, når du har bestået.Svendeprøve
*Skole og praktikforløb varierer alt efter uddannelse
Hvordan hænger dit uddannelsesforløb sammen
Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb.
Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra grundskolen eller har afsluttet grundskolen inden for de sidste 14 måneder. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg.
Grundforløb 2 er for elever, der enten har taget deres afgangseksamen for mere end et år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet.
Hovedforløbet varer 1 eller 2 år alt efter hvilket spor, du følger:
- CNC-assistent-hovedforløbet tager 1 år
- CNC-tekniker-hovedforløbet tager 2 år
Uddannelsen til CNC-assistent har samme indhold som uddannelsen til CNC-tekniker. Der er dog mindre fordybelse og mindre ansvar i arbejdsprocessen.
Praktik
På en erhvervsuddannelse veksler du mellem at have skoleophold (grund- og hovedforløb) og praktikforløb, hvor du er i praktik i en virksomhed.
Nogle finder en praktikplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder praktikpladsen under eller efter grundforløbet.
Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads, men du kan få råd og vejledning om potentielle praktikpladser hos skolens praktikvejleder.
Der er mange praktikpladser blandt virksomhederne. Oftest er de dog ikke slået op, hvilket gør det svært at vide, om de søger en elev.
Det er derfor vigtig, at du selv retter henvendelse, udviser ihærdighed og fortæller, hvorfor de skal vælge dig.
Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også vælge at tage dit praktikophold i udlandet - både for en kortere og længere periode.
Uddannelsen er en kvoteuddannelse og har adgangsbegrænsning!
Hvis du skal starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2, skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik.
Hvis du har en praktikaftale, inden du starter, er du garanteret optag på uddannelsens grundforløb 2.
SØG IND & OPSTART
GRUNDFORLØB 2 (For dig der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)
Ansøgningsfrist:
1. november 2020 til opstart i januar 2021
1. maj 2021 til opstart i august 2021
1. november 2021 til opstart i januar 2022
Skolestart:
25. januar 2021
16. august 2021
24. januar 2022
GRUNDFORLØB 1 (For dig der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)
Ansøgningsfrist:
Løbende tilmelding helt frem til skolestart, såfremt der er ledige pladser.
Skolestart:
25. januar 2021
16. august 2021
24. januar 2022
fra 9. eller 10. klasse
Går du i gang med en erhvervsuddannelse samme år, som du afslutter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1) medmindre, du har en aftale om en praktikplads – så starter du på din uddannelse med det samme.
Er det mere end 1 år men maks. 2 år siden, du er gået ud af folkeskolen, kan du selv vælge, om vil starte på grundforløb 1 eller 2.
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.
Når du søger ind
Når du søger under Erhvervsuddannelser på optagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til CNC-tekniker hedder Programming & Electronics og ligger under hovedområdet: Teknologi, byggeri & transport.
Hvis du er tvivl, ring til NEXT Karriere på 3388 0300.
Du har ikke lige afsluttet folkeskolen
Er det mere end 1 år men maks. 2 år siden, du er gået ud af folkeskolen, kan du selv vælge, om vil starte på grundforløb 1 eller 2.
Hvis det er mere end 2 år siden, du gik ud, skal du starte på grundforløb 2.
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv). Det kan du læse mere om her.
Når du søger ind
Du søger ind på optagelse.dk og vælger selve uddannelsen. Hvis du er tvivl, ring til NEXT Karriere på 33 88 03 00.
Her går du
Du kan tage uddannelsen 5 min. gang fra Emdrup station.
DET MED SU/LØN
Links
Uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år. Læs om SU hos ug.dk.
Har du en praktikaftale med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får løn i både praktik- og skoleperioder.
Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.
Andre har også kigget på