Vi elsker cookies!

Vi gør brug af cookies med formålet at forbedre hjemmesiden, og give dig den bedste brugeroplevelse. Ved brug af hjemmesiden accepterer du, at cookies benyttes. Læs mere!

Luk
Luk

kontakt os

spørgsmål om 10. klasse

spørgsmål om NEXT

Luk

vi hjælper dig på vej

10. klasse på NEXT

science:10

kan du lide naturvidenskab?

Næste skolestart 12. august - søg allerede nu!

Hvad er Science:10?

Links

Linjen Science:10 på Frederiksberg er til dig, der er interesseret i og motiveret for de boglige fag og et højt fagligt niveau.

Linjen gør dig parat til at begynde på en gymnasial uddannelse, både når det gælder faglighed, gode studievaner og det sociale.

Du kommer til at have hænderne helt nede i de naturvidenskabelige fag på den fede måde med eksperimenter og sjove og spændende projekter, så det er helt klart en fordel, hvis du er vild med naturvidenskab.

Science:10

Den videnskabelige vej til gymnasiet.

Det er både fagligt og sjovt.

Det lærer du på uddannelsen

Undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolens obligatoriske 10. klasses fag, dansk, matematik og engelsk, og så kan du vælge fysik/kemi og tysk eller fransk som tilvalg.

Det overordnede mål med linjen Science:10 er, at du bevarer nysgerrigheden og får en eksperimentel tilgang til de systematiske naturvidenskabelige fag. Meget af undervisningen foregår i laboratoriet, og det bliver ikke kedeligt!

Du kommer ikke sovende til resultaterne, men du bliver klædt på til en naturvidenskabelig fremtid på en sjov og lærerig måde.

Ud over de obligatoriske 10. klasses fag kommer motion til at indgå som en naturlig del af hverdagen på skolen. Du kommer også i brobygning og praktik, så du får det bedst mulige grundlag at træffe dit uddannelsesvalg på.

Brobygningen består nemlig af 5 uger, hvor du bliver præsenteret for forskellige typer gymnasiale uddannelser som hhx, htx, stx og eux, så du kan finde den, der passer allerbedst til dig.

Cirkeline & Helene fra Science:10

Vi har valgt 10. klasse for at udvikle os

Studiemiljø

Vi har stort fokus på at skabe et godt studiemiljø, hvor du udvikler dig både personligt og fagligt. Det gør dig klar til at komme videre med din uddannelse efter 10. klasse

Undervisningen foregår i et spændende og socialt erhvervsscience- og gymnasiemiljø på Frederiksberg, lige ved Forum Station (Metro).

Science:10 indgår som en naturlig del af gymnasiemiljøet, og undervisningen er på et højt, fagligt niveau. Der er plads til masser af sjov og socialt samvær i pauserne, og der er planlagt en studietur i løbet af skoleåret.

Efterskole uden overnatning

Vi er stolte af, at vores 10. klasse har en efterskoleånd med mange sociale aktiviteter – samtidig med, vi klæder dig på til at fortsætte på en ungdomsuddannelse bagefter. Vi kalder det efterskole uden overnatning.

På NEXT 10. klasse får du en masse efterskole-tid-aktiviteter, hvor lærerne sørger for at arrangere leg og hygge for eleverne. Vi har også idrætsuger på tværs af 10. klasserne på NEXT, hvor man dyster mod de andre skoler.

De sociale aktiviteter handler også om fede ture væk fra skolebænken. Du får blandt andet en studietur til udlandet sammen med dine klassekammerater – med en meget lille egenbetaling, og i løbet af skoleåret vil der ligeledes være ture ud af huset med klassen.

Og selvfølgelig skal du til gallafest i vores flotte lokaler på Frederiksberg, hvor alle 10. klasse elever på tværs af NEXT deltager.

Her går du

På NEXT på Frederiksberg bliver du en del af et kreativt miljø, hvor eleverne på mediegrafiker, webintegrator og teknisk design er ambitiøse og brænder for det, de laver.

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at eleverne arbejder videre på projekter på skolen efter ”klokken har lydt”.

Uddannelserne deler hus med Københavns Mediegymnasium, og det bærer studiemiljøet præg af.

I fælleskab med gymnasieeleverne bliver der arrangeret masser af hyggelige arrangementer på skolen, der ligger lige ved Forum og metroen.

Adressen er Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C.

KOM I GANG

vil du starte i 10. klasse, tilmeld dig på optagelse.dk

Optagelse

Er du forælder til en ung under 18 år, der har lavet en uddannelsesplan på optagelse.dk?

Optagelse.dk har desværre ikke fået dig registreret som en forælder endnu. Men du kan dog fortsat underskrive dit barns uddannelsesplan.

  1. Log ud på knappen øverst til højre.
  2. På forsiden af Optagelse.dk skal den unge klikke på knappen ”Søg ungdomsuddannelse eller 10. klasse” og logge ind.
  3. Gennemgå uddannelsesplanen sammen med den unge.
  4. På siden "Underskrifter" kan du underskrive med dit NemID.

Efter 10. klasse

hvad har du lyst til? NEXT giver dig mange muligheder