Kom til infoaften på Campus Nørrebro
Den 23. januar kl. 17-20 på Rebslagervej 11, København NV
Oplev NEXTs mange uddannelser og find ud af om en erhvervsuddannelse, eux eller 10. klasse er det rette for dig!
Den 23. januar kl. 17-20 på Rebslagervej 11, København NV
Oplev NEXTs mange uddannelser og find ud af om en erhvervsuddannelse, eux eller 10. klasse er det rette for dig!
Kom til infoaften på Campus Nørrebro og bliv klædt på til din fremtid.
Oplev over 40 forskellige erhvervsuddannelser som fx tømrer, frisør, mediegrafiker og procesoperatør, og prøv kræfter med forskellige håndværk. Mød elever og undervisere fra uddannelserne, som kan gøre dig klogere på, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse på NEXT.
Til infoaftenen vil du møde repræsentanter fra forskellige virksomheder inden for brancheområderne Business, Byg, Medie, Skønhed og Industri, som kan fortælle dig om din læreplads og jobmuligheder under og efter uddannelsen.
Du har også mulighed for at høre mere om både eux og 10. klasse.
Tag en ven eller et familiemedlem med til en lærerig og hyggelig aften, hvor NEXT sørger for mad og popcorn, underholdning og sjove aktiviteter.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmeld dig og få tilsendt en mad-billet, et program for dagen samt en sms-reminder inden arrangementet.
Arrangementet er åbent fra 17-20, og I kan komme og gå, som det passer.
Hvis du oplever problemer med formularen så udfyld den via dette link.
En erhvervsuddannelse (eud) er, helt kort, en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv som fx tømrer, frisør, mediegrafiker, procesoperatør, murer, fotograf, og mange flere. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og oplæring på en læreplads.
...skal du starte på grundforløb 1 (GF1). GF1 fungerer som en smagsprøve på resten af din erhvervsuddannelse, hvor du kan prøve lidt forskelligt af, inden du lægger dig helt fast på en bestemt uddannelse.
Som industritekniker arbejder du med at fremstille finmekaniske dele til industrien. Dit arbejde består i at benytte både manuelle og computerstyrede maskiner til, med præcision, at fremstille emner i bl.a. metal.
Som industrioperatør udfører du en række opgaver indenfor industriproduktion. Dit primære ansvar er at overvåge og betjene maskiner i produktionsprocessen for at sikre, at alt fungerer effektivt.
Som procesoperatør arbejder du med at styre og overvåge produktionsprocesser i industrien. Dit primære ansvar er at sikre høj produktkvalitet og du kan bl.a. arbejde med produktion af fødevarer og medicin.
Som teknisk designer arbejder du med at oversætte skitser og idéer fra ingeniører og arkitekter, til konkrete arbejdstegninger, der kan bruges fremstilling af produkter eller bygninger. Du arbejder typisk med avancerede 3D-modelleringsprogrammer, der afspejler, hvordan slutproduktet kommer til at se ud.
Som værktøjsmager fremstiller du produktionsværktøjer såsom støbeforme og skæreværktøjer, der bruges til at fremstille finmekaniske dele i plast og metal. Jobbet kræver præcision og stor teknisk viden.
Elektriker er et grundforløb 2, som NEXT udbyder. Grundforløbet er for dig, der gerne vil være installationsmontør eller elektriker. På grundforløbet lærer du om blandt andet om vekselstrøm, induktion, relæteknik og varmeafledning.
Som guld- og sølvsmed arbejder du med at fremstille, reparere og vedligeholde smykker.
Som metalgørtler skal du arbejde nøjagtigt og tålmodigt. I arbejdet anvender du forskellige metoder og teknikker til at bearbejde metal og skabe smukke håndlavede metalgenstande. Uddannelsen som metalgørtler er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD). Det betyder at du skal være ansat i en relevant virksomhed for at kunne søge om optagelse på uddannelsen.
Som tandtekniker får du en lang række tekniske og kreative færdigheder, idet du arbejder med at designe og producere tandproteser, kroner og broer, der er lavet særligt til den enkelte patient.
På fitnessuddannelsen bliver du ekspert inden for træning og fitness. Som fitness-uddannet kan du arbejde direkte med klienter, og hjælpe dem til at opnå bedre fysisk form, styrke og sundhed.
Som frisør arbejder du med at klippe, farve, behandle og style hår. Arbejdet foregår tæt sammen med dine kunder, og god kundekommunikation er derfor helt centralt i arbejdet.
Som kosmetiker arbejder du med skønhed og velvære, og du er ekspert i at vejlede dine kunder. Du beskæftiger dig med alt fra hudpleje og makeup til massage og neglepleje.
Som film- og tv-produktionstekniker er du en del af alle faser i en film- eller tv-produktion. Du arbejder med alt lige fra planlægning af produktionen til håndtering af det tekniske udstyr og redigering af materialet.
Som fotograf kombinerer du dine tekniske færdigheder og kreative evner, når du skaber smukke fotografier, der fortæller en historie, formidler et budskab og indfanger særlige øjeblikke.
På uddannelsen som mediegrafiker undervises du i 4 kernefagligheder: Grafisk design, typografi, grafik og billede samt grafisk produktionsforståelse. Som mediegrafiker forener du design, grafik, billeder, tekst og grafiske krav til både trykte og digitale medier.
Som teater-, event- og AV-tekniker bruger du dine tekniske færdigheder til at skabe de audiovisuelle rammer for live-events såsom festivaler, teaterforestillinger og museumsudstillinger.
Webudvikler er et grundforløb 2, som NEXT udbyder. Grundforløbet er for dig, der gerne vil være webudvikler. På grundforløbet lærer du at udvikle forskellige typer hjemmesider.
Som anlægsstruktør er du med til at opbygge de grundlæggende strukturer som samfundet er afhængigt af. Det indebærer en lang række forskellige opgaver bl.a. at installere rør i jorden og anlægge fortove i beton.
Som bygningsstruktør er din primære opgave at konstruere, reparere og vedligeholde bygninger. Jobbet kræver en grundig forståelse for byggeprocessen, da du typisk arbejder med meget store konstruktioner.
Som bygningssnedker fremstiller du alt indvendigt inventar i bygninger – alt fra trapper og gelændere til døre og vinduer. Du skaber funktionelle elementer, der samtidig er smukke og giver liv til bygningen.
Som brolægger arbejder du med at skabe smukke og holdbare overflader i sten, fliser og klinker. Arbejdet indebærer at vælge de rigtige sten og teknikker, for at skabe gågader, fortove og pladser, som bruges af mange mennesker hver dag.
Som murer arbejder du med at opbygge og reparere bygninger og murværk, lægge fliser og gulve, og støbe fundamenter og andre strukturer i beton.
Som tømrer arbejder du med at skabe funktionelle trækonstruktioner. Det er et spændende job, hvor du anvender din håndværksmæssige kunnen til at bygge solide og avancerede konstruktioner i træ.
Boligmontering er et grundforløb 2, som NEXT udbyder. Grundforløbet er for dig, der gerne vil være autosadelmager, gardindekoratør eller møbelpolstrer. På grundforløbet bliver du introduceret til både fremstilling af polstret møbel, bilsæder, gardiner og redesign af møbler.
Som møbelsnedker fremstiller og restaurerer du møbler såsom borde, stole og reoler. Arbejdet involverer præcision, kreativitet og opmærksomhed på detaljer, for at skabe smukke og funktionelle møbler.
Som orgelbygger arbejder du med at bygge og vedligeholde orgler i kirker og koncertsale. Orglet er et komplekst instrument, der har en helt særlig betydning for kultur og musik.
Som ejendomsservicetekniker arbejder du med vedligeholdelse og reparation af ejendomme. Dit primære ansvar er at sikre, at bygningerne fungerer som de skal, og at de er i god stand.
Som sikkerhedsvagt arbejder du med overvågning og sikkerhed. Arbejdet indebærer bl.a. at betjene forskellige systemer for at forhindre brand og indbrud, samt at kommunikere med borgere.
Som trafikassistent arbejder du med alt, hvad der har med passagerservice i en lufthavn at gøre. I dit arbejde er du med helt fra passagererne checker ind, til de stiger ombord på flyet i gaten. Uddannelsen som trafikassistent er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD). Det betyder at du skal være ansat i en relevant virksomhed for at kunne søge om optagelse på uddannelsen.
Detailhandel er et grundforløb 2, som NEXT udbyder. Grundforløbet er for dig, der gerne vil uddanne dig i bl.a. digital handel eller convenience, som salgsassistent, retail manager, dekoratør/visual merchandiser eller blomsterdekoratør. Hvis du er interesseret i at blive salgsassistent, kan du tage hovedforløbet hos NEXT.
Som eventkoordinator arbejder du med at planlægge og koordinere events. Din hverdag er præget af varierende arbejdsopgaver og -miljøer og kreativ udfoldelse, og du skal både kunne tænke praktisk og tænke ud af boksen.
Eus er for dig, der har en studentereksamen (stx, htx, hf), som gerne vil tage en erhvervsuddannelse inden for business-området. På kun 5 uger, vil du blive klar til at starte i et hovedforløb på en læreplads.
Eus online er for dig, der har en studentereksamen (stx, htx, hf), som gerne vil tage en erhvervsuddannelse inden for business-området. På kun 5 uger, vil du blive klar til at starte i et hovedforløb på en læreplads. Hele uddannelsen foregår online, så du kan tage den, når det passer ind i din hverdag.
Handelsuddannelsen er et grundforløb 2, som NEXT udbyder. Grundforløbet er for dig, der gerne vil være handelsassistent med speciale i salg, indkøbsassistent, logistikassistent eller uddannet i digital handel b2b.
Start din karriere på kun 20 uger. Med business online kan du tage hele grundforløb 2 hjemmefra med kun få fysiske mødedage. Tag uddannelsen via din computer og få sparring fra både undervisere og klassekammerater online.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte uddannelsesrådgivningen på tlf. 33880300 eller info@nextkbh.dk.
Alle NEXT Uddannelse Københavns uddannelser skal søges via optagelse.dk.